SM8-2001 i Slagelse
Årets sidste afdeling af Sjællandsmesterskabet i manøvreprøver, 7-Cup, Bilbyen Slagelse Cup, og noget Mini Club Danmark mesterskab.
Tobias og jeg mødte forventningsfulde op, da det var længe siden at vi havde kørt et stort åbent arrangement. Vi havde dog en lille hurdle der gjorde at vi kom 15 minutter for sent til teknisk kontrol. Undertegnede var nemlig nået 20 km af vejen mod Slagelse, da jeg fandt ud af at jeg havde glemt tasken med min licens, registreringsattest, vognbog, osv.
Nå, men teknisk kontrol blev vel overstået, licens ligeså, og vi havde god tid til at puste ud oven på forsinkelsen, og gå rutebogen igennem.
Prøverne lignede en god blanding af prøver der stillede krav til co-pilot, såvel som kører. Vi kørte rimeligt pænt på første prøve. Anden prøve faktisk ligeså, men en kommando manglede fra Tobias, da han vurderede at jeg havde styr på hvor vi skulle hen. Det havde jeg ikke, og så strøg vi lige hen over en kegle. Prøve 3 var vaskepladsen. Den kørte vi middelmådigt på, da det faktisk først var på sidste tur rundt at jeg rigtig fik fundet ud af hvor hurtigt jeg kunne køre.
Prøve 4 blev desværre slutningen. Gearkassen gik i baglås som den gjorde i Kalundborg, og vi måtte trække Escort'en hjem. Planen var at lave gearkassen ordentligt denne gang. Det skulle gøres ved at ligge noget materiale (f.eks. ved at svejse), på den slidte lås. Men da jeg havde det skilt ad igår, kunne jeg konstatere at den arm med låsen, ikke er af jern, hvorfor den ikke er til at svejse på. Så jeg skal have hittet på noget nyt.
Gert og Kim i Starlett'en måtte desværre også udgå. Vistnok på prøve 5, hvor de fik kørt oliefilteret af. Det betyder dog ikke det store for dem, da de ligger godt i SM.
Umiddelbart fede prøver, men en for tidlig slutning :(.