Klubrallyi Golf 2 GTi 16V

SM9-2002 hos SAS

Spændingen var stor - Tobias og jeg havde ikke kørt i mange måneder, og sidst var samarbejdet totalt i bund - så dels var det spændende at se om vi kunne finde tidligere tiders gode takter frem igen, dels var vi meget spændte på om en del nye ting der var lavet ved bilen, ville fungere, og ikke mindst gøre en forskel.
Generelt blev vi ikke skuffede... Vi sluttede dog endnu en gang sidst i klassen, men det må tilskrives den endnu meget svage motor.

Inden løbet var der brugt de fleste aftener i ugen optil, samt hele lørdagen fra tidlig morgen til sen aften, på at gøre bilen klar. Men alt dette kan du læse om under afsnittet om bilen.

Løbet gik som sagt isoleret set ganske glimrende - jeg startede med at have lidt problemer med at få håndbremsevendingerne til at fungere, men efter pausen blev de væsentligt bedre - i det hele taget oplevede vi en meget større forbedring efter pausen, end sædvanligt. Det skyldes nok at de første 6 prøver blev kørt meget forsigtigt da det var længe siden - og at det nye grej skulle prøves af.

Ved pausen lå vi sidst i klassen, men de sidste 4 var adskilt af kun 5 sekunder - med Kenneth Petersen i Peugeot 106 Rallye Magnum som den øverste af de fire sidste.
Den endelige stilling var dog en noget anden, da der blev lagt afstand til os, men samme tid som JC Rally i Corolla Twincam på prøve 8, gav et seriøst moralboost. De tog dog en kegle, og de 5 sekunder gjorde at de fik samme tid som os - så hastighed havde mindre med det at gøre - men det var sundt for selvtilliden.
Generelt kørte folk i vores klasse rigtig mange fejlbaner, og der blev også taget ganske mange kegler. Tobias og jeg derimod tog kun en eneste kegle på prøve 1. Det var en af dem man godt kan overleve, for det var ved den allerførste vending. Der var noget glattere end forudset, og med kolde dæk, og lang tids pause, var vi nær røget 270 grader rundt :-). Fejlbaner tog vi heller ingen af, så vi kørte næsten perfekt, og vores tid i forhold til Team Uno - der ganske vidst kører i klassen under os, men som fungerer som den evige målestok - var ganske god.
Alt i alt var det, trods placeringen, rigtig godt. Og placeringen er vi ikke en gang rigtig kede af, for klasse 3 var til dette løb, befolket udelukkende med de faste hårde halse, som Richard Beyer i Opel Kadett C Coupe, Silas Ring i Peugeot 309 Gti, omtalte Kenneth Petersen og JC Rally, samt bl.a. yderligere en Corolla Twincam. Alle sammen biler der har mindst 40 hk mere end os - med chauførrer der efterhånden har kørt en del løb.

På trods af nyindkøbt digital kamera, der tilmed var medbragt og det hele, tog vi ikke så meget som et eneste billede. Kristian fra Team Uno skød imidlertid et par stykker, som bringes herunder, men mere interessant tog han lidt film, samt fik nogen til at tage lidt.

Billeder
Filmarkiv

179579