HMOK Cup 1-2004 hos HMOK
Ahh... endelig var sommerpausen ovre, og d. 22/8-2004, var en blød opstart til anden halvdel af Sjællandsmesterskabet, nemlig finalen i HMOK's Hvidovre Cup.
Vi var faktisk meldt til for længe siden, men i sidste øjeblik blev Tobias forhindret grundet nyt job osv. Inden jeg vidste af det, havde han imidlertid arrangeret Kristian Baes som afløser - så der var ingen problemer.
Ændringer på bilen var sparsomme. Jeg havde ændret min siddestilling en anelse - hvilket viste sige at være en anelse for langt tilbage, men meget bedre end tidligere.
2½" udstødningen var kommet på - og brummede dejligt.
Og som den største ændring: Bilen var blevet sporet. Det var hårdt tiltrængt, og hjalp godt på indstyringen som blev meget skarpere.
Vi havde bedt om en tidlig starttid på grund af Tobias - den var der mindre at bruge til nu, men det var nu ok. Dog involverede det at jeg var oppe ved 7-tiden på en søndag :-).
Jeg mødtes med Kristian til teknisk kontrol, hvor køen var lang.
Det gav dog tid til en sludder med Christian Jensen og Thomas Buhl, og til samtidig at få fordrevet ventetiden med licenskontrol, betaling osv.
Teknisk kontrol blev overstået uden kvaler - og så var det tid til lidt morgenmad.
Kl. 10:12 fik vi startkortet, og afsted røg vi, med Christian og Thomas med start lige efter os.
Alle prøverne var på Avedøre Holme som det plejer når HMOK holder løb på disse kanter - men jeg havde faktisk aldrig prøvet at køre dem.
Første prøve var "RN Grus og sten" - men underlaget er nu ganske almindeligt asfalt - i hvert fald det meste af tiden.
Det gik nu anstændigt, omend jeg oversatsede en slalom (hvilket nok tildels har haft lidt at gøre med kolde dæk), og deformerede en kegle ganske betragteligt. Det kostede selvfølgeligt 5 sekunder - de skulle vise sig at koste dyrt...
Anden prøve var Magasin's parkeringsplads. En rigtig krøllet omgang, med plads til at få stor gevinst ud af at ligge den rigtige raceline rundt på prøven. Kodeordet var helt klart at tænke mindst et sving længere frem end det man skulle til at angribe. For selvom der er plads er det ikke lige en fordel at tage helt ud til kanten i et sving, hvis man umiddelbart efter skal til den anden side igen - så er ideallinjen svær at ramme.
Dette gjorde vi åbenbart ganske udmærket, for vi fik kontrolkortet i hånden igen, med kommentar om at det var delt bedste tid endnu. Ok, vi var blandt de først startende i klasse 3, med bl.a. Christian og Thomas, samt ikke mindst Thomas Wullf-Højer i Kadett City bag os, men det tegnede godt.
Tredje prøve var en mildest talt ujævn omgang. Den blev kørt rundt om en bygning, og for enden af hvad man kan kalde en langside, var belægningen meget ujævn i store bølger. Vi nåede lige at skifte til tredje gear, så vi har kørt ca. 85 km/t. inden nedbremsningen - og jeg tvivler på at baghjulene havde meget kontakt til vejen. Det lød i hvert fald ikke sådan.
Her ville der virkeligt have været god brug af nogle ordentlige bagstøddæmpere + fjedre.
Tiden var dog ikke så tosset var beskeden - faktisk delt 2. bedste tid - kun slået med 2 sekunder.
Fjerde prøve var hos AC Schmidt, som i øvrigt pudsigt nok er min fars gamle arbejdsplads.
Her havde vi problemer med den bagerste vending, idet at den var ret langsom - men jeg havde problemer med at komme i 1. gear. Det var ikke en katastrofe, men har nok kostet lidt sekunder.
Kørslen til målfeltet var derimod helt perfekt. Der var egentligt lagt op til at man skulle dreje skarpt 90 grader ind i målfeltet - men som man ved, så er det nok at bryde den tænkte linje mellem de forreste kegler i målfeltet, med bilen. Som sagt, så gjort. Vi ku' lige pege et hjørne af bilen ind i feltet, og slap på den måde for at skulle dreje meget skarpt, bremse, undgå kegler osv.
Officialen på stedet forsøgte vist at lave lidt gas med os, så vi skulle tro at vi ikke var i mål, men det lykkede ikke - jeg var ikke i tvivl.
Femte og dermed sidste prøve inden pausen, var hos Statens Bilinspektion. En ret stor plads belagt med SF-sten - og troede man at prøve tre var en ujævn omgang, så var det ingenting imod denne prøve. Hele pladsen var som et gigantisk vaskebrædt, med store niveauforskelle fra utallige afløbsriste. Det var komplet umuligt at få anstændigt bid - men det var jo ens for alle.
Prøven var lagt ud som en slags rundbane, og da pladsen som sagt er ret stor, var der mulighed for at forsøge at finde et jævnt sport - det virkede bare ret umuligt.
Efter denne prøve kørte vi til pause overfor Hvidovre Rådhus. Her erfarede vi efter lang tids venten på Christian og Thomas, at de desværre havde plantet 205'eren i hegnet på prøve fem. SF sten, lidt tung højrefod, samt det bumpede underlag, havde spillet Christian et puds, så det blev til buler. Dog ikke værre end at de efter en halv rulle gaffatape var med igen efter pausen.
Efter pausen stod den på samme prøver igen - i samme rækkefølge, og med en enkelt undtagelse var de samme vej rundt.
Prøve seks var nær endt galt igen med de kolde dæk, men jeg var nogetledes forberedt på det denne gang, så det blev til et enkelt slag med bagenden, og et kort "wow".
Tiden var en forbedring med et par sekunder - ikke vildt godt, men heller ikke helt skævt.
Syvende prøve havde vi fået besked om at vi havde haft en god tid på, og jeg følte at jeg kørte ret optimalt - i hvert fald i forhold til mine evner, så jeg forudså for Kristian at vi næppe forbedrede denne. Kristian havde dog gjort sig en observation om mit valg af linje i en af kurverne - om det var her hele forskellen var, eller om der var andet der spillede ind, ved jeg ikke helt - men vi forbedrede også her med nogle sekunder. Ikke så ringe.
Ottende prøve var en tilbagevenden til det langsiden med den ujævne slutning. Her forsøgte jeg at holde lidt mere på, men det kostede en meget dyr opbremsning da bumperiet blev et stort problem med den ekstra fart vi opnåede.
Et enkelt andet sted fik jeg også drejet for tidligt ind (typisk fejl) - men alt i alt tog vi også et par sekunder her.
Niende prøve var der en djævlens kø på - men så gik er lidt tid med at se lidt race.
Her havde vi igen problemer med den bagerste vending, og det gik efterhånden op for mig at de meget bløde motorophæng (til race i hvert fald) var problemet. Den vending lå nemlig så man allerede var igang med at dreje når man ville skifte gear - det medfører at motoren og hele subframen vrider sig og forskubber sig, hvilket er nok til at gearskiftemekanismen "mister" indstillingen, så længe at vridet er på. Løsningen blev derfor at holde bilen i 2. gear, køre lidt brede rundt om vendingen, og så ellers lade motorens udprægede 8v-karakteristik om at klare resten.
Tiende prøve var undtagelsen hvor der skulle køres anderledes. Keglernes placering var den samme, men nu skulle man blot den anden vej rundt. Pladsen var naturligvis ikke blevet mere jævn i mellemtiden, så en del tid gik med at finde den mindst ujævne linje. Det lykkedes på sidste tur rundt, at gøre fremskridt på et enkelt stykke af prøven, men det ku' ikke bruges til meget, for det var sidste gang vi skulle den vej rundt.
Kørslen ind i målfeltet var absolut på grænsen. Feltet lå 45 grader ud fra en mur, rundt om et hushjørne - så med godt med fart på, landede vi smukt i feltet, efter at det det ene øjeblik føltes som om at vi ku' have endt med venstre side til, det næste som om at det ku' have været højre, og så fremdeles. Der var vist lige præcis plads til lakken mellem den ene kegle og bagskærmen. Den skulle ganske enkelt ikke have mere.
Forbedring kunne vi ikke måle, da prøven var anderledes denne gang - faktisk en sjat længere.
Mål var samme sted som pause, og så gik der jo lidt tid med røverhistorier, indtil resultaterne blev hængt op.
Det var ikke så tosset for os, idet at vi tog en fjerdeplads i klassen. Hvad der var meget ærgeligt, var at tredjepladsen var to sekunder hurtigere end os - dvs. havde vi ikke væltet keglen på prøve 1, så havde vi haft en pokal med hjem i dag. Det allermest irriterende er at jeg kun kan slå mig selv for det...
Thomas Wulff-Højer var det obligatoriske halve minut foran nærmeste konkurrenter, men ellers lå vi ret tæt i toppen faktisk. Meget spændende og close race - men desværre også kun lige ved og næsten - omend jeg er ganske tilfreds.
Da vores faste paparazzi i dag udfyldte rollen som 2. kører, er det kun blevet til lidt billeder af de andre kørende - de kan ses på denne side.
En enkelt videosekvens har fundet vej fra en tilskuer. Den er på videosiden.