SM7-2004 hos HM
Regn, regn, og atter regn – det var udsigten til sæsonens sidste løb, hos Hedelands Motorklub i Roskilde.
Vejrudsigten holdt da også ganske stik, da Golfen kl. lidt over 8 om morgenen, blev peget mod Roskilde – det silede ned.
Lettere ærgerlig over at man ikke havde et sæt friske Goodyear Eagle Ventura til denne dags vandballet, blev Golf’en rullet ind hos Henry Petersen, Mercedes i Roskilde.
Tobias var på pletten, og besynderligt nok var der overhovedet intet kø til teknisk kontrol – mere om dette senere.
Kristian Baes var i dagens anledning en del af korpset der afholdt teknisk kontrol, og han mente nok at han havde gennemtestet bilen de sidste tre gange den havde været ude og køre – der havde han jo siddet ved siden af. Men, kontrolleres det skal den jo, så sæder diverse fastgørelser, osv. blev naturligvis stadig gennemgået – sådan skal det også være.
Ved licenskontrol var Jens ”Guru” Villumsen på pinden, og tog mod penge, så licens, osv. – og nu var beskeden at vi skulle køre kl. 10:39. Hvorfor så være der allerede omkring 8:30? Jo, Jens havde lavet startlisterne lidt anderledes end vi plejer at se dem, med det resultat at mange havde overset at der både var angivet start og mødetid, og at mødetid stod hvor der plejer at stå starttid. Vi var der med andre ord i god tid.
Ventetiden blev naturligvis fordrevet med at sludre lidt med de andre deltagere osv., og ikke mindst studere de reviderede startlister. Til vores store forskrækkelse så vi at Thomas Wulff-Højer rent faktisk var tilmeldt, og det samme var Anders Hesdam – begge i Opel Kadett.
Thomas har det med at vinde vores klasse, og Anders Hesdam ligger vi typisk og slås ret gevaldigt med om 4. pladsen, hvis ellers Thomas, Svendsen og Funder passer deres vaner med at fordele de tre første pladser mellem sig.
For modtagere af nyhedsbrevet kommer ovenstående nok som en overraskelse, for observationen var netop af Thomas og Anders ikke ville møde op, og man har måske nok fornemmet mellem linjerne at vi havde sat næsen op efter podieplaceringer på denne baggrund.
Det skulle imidlertid vise sig at Thomas alligevel måtte melde afbud med problemer med materiellet, men Anders Hesdam var stadig tilmeldt, fremmødt, osv. Så var konkurrencen skærpet, for umiddelbart lignede det at vi skulle kæmpe om 3. pladsen med mindre noget forrykkede sig udover det sædvanlige.
To usikkerhedsfaktorer i hele dette spil, var at Tobias ikke har siddet ved siden af siden før sommerferien, og naturligvis vejret. Hvis vi kunne holde bilen på vejen, ville vejret dog være til vores fordel, da det sænker niveauet for konkurrencedygtigt vægt/effekt forhold – altså her hvor vi traditionelt er svagest pt. – men vejret var jo stadig lige så lumsk for os – så tungen skulle absolut holdes lige i munden - men generelt laver vi relativt få fejl - det er en del af vores konkurrencedygtighed.
Efter megen snak kunne vi endelig komme af sted – trods ”hjemmebanefordel” skulle vi besøge flere prøver vi ikke kendte, og den første var da ingen undtagelse.
SF Sten er en ret grum omgang, da prøven er uhyre snæver, og strækningen mellem rundbanen der udgjorde prøven, og start/mål området, havde en vandpyt så stor som en sø. Meldingen fra prøveofficials var: ”Der nede ved det slinger, er der en kæmpestor sø – og ellers er der bare glat…”. Godt så, så var stilen lagt allerede på første prøve.
Af sted gik det lettere sløvt, da våde SF-sten ikke lige giver det bedste bid – og ned gennem den kæmpe vandpyt stod vandet ud til alle sider. Ind på rundbanen, og ned mod første venstresving – her var vi nær allerede endt i hegnet – der var meget glat, og nedbremsningen blev lidt derefter, så vi ender med at holde med snuden lidt mod en låge, og må bakke lidt for at komme rundt. Ok, vi slap for buler, og med skrækken – så må tempoet lige justeres ned på niveau med talentet.
Nu gik det videre rundt, men da vi skal rundt på anden omgang misser Tobias noget i landskabet, og får rent faktisk sendt os tilbage mod mål – vi er ret langt af vejen da det går op for os at den er gal, og da der er meget smalt kan vi ikke vende, men må bakke ud af det noget snoede område – det tager meget lang tid, og Tobias bander da også sig selv langt væk – på den anden side er det ikke specielt overraskende – det var ret uoverskueligt, og det er længe siden at han har været i ilden.
I mål forlyder det at tiden er 5 sekunder fra max. tid – ikke specielt godt må man sige.
Næste prøve er ikke mere end 600 meter væk, og foregår ved at man kører hele vejen rundt om en bygning, vender 180 grader om en kegle, tilbage igen, vender om samme kegle igen, og så fremdeles til man har vendt 4 gange i alt.
Her holder vi godt kog i gryden, vendingerne er rigtigt gode – hvilket er sin side af sagen givet det uhyggeligt våde vejr. Tiden er da også pænt god får vi at vide – men vi mangler stadig nogle af de sædvanligvis hurtige i klasse 3.
Herefter kom vi ud på en mindre køretur til DSV ved Øm, syd for Roskilde. Det er en prøve vi kender til hudløshed, da den ofte bruges til lukkede klubløb. Denne gang er den dog stillet lidt anderledes op end vi typisk er vant til, men det ændrer ikke ved at underlaget er som det plejer – her er der dog endnu en gang en stor regnpyt på prøven.
Turen rundt går rimeligt fint, om end jeg skal lære at lade motoren blive pint lidt mere på visse strækninger. På et bestemt stykke halvvejs i hvad der minder om en meget lang slalom, skifter jeg lidt umotiveret til 3. gear, sådan lige lidt for tidligt og mens jeg drejer, med det resultat at motoren falder for langt ud af det optimale område. Den tabte tid er nok meget i småtingsafdelingen, men mentalt er det irriterende, da det bl.a. kommer af at jeg ikke psykisk er indstillet nok på at holde fart i bilen for enhver pris - altså en plads til forbedring.
Nu er der så en kort køretur til prøve 4, som er Betonelementfabrikken i Viby. Den prøvede vi første gang hos Køge før sommerferien, og var vilde med den – ikke mindst fordi vi lavede en rigtig god tid på den.
Mens vi holder i kø ser vi en Golf I komme i mål, med et ordentligt hak i forreste venstre hjørne – bilen kan da køre, men det ser ikke rart ud – og det minder os om at der er masser af ting at køre ind i på denne prøve.
Starten går, og første tur rundt har vi ca. 400 meter flat out ned til første sving – et ret snævert 90 graders venstre knæk. Halvvejs skal man så lige over en jernbaneskinne (der naturligvis er våd, og dermed glat) der ligger nede i vejen, og masser af ujævnheder og vandpytter skal forceres med op til 120 km/t, mens man kører langs med tungt udseende vogne. Det gjorde mig en anelse for forsigtig – på den anden side var en del af strategien på dagen, at vi skulle holde i mål.
På turen rundt anden gang, går bilen sidelæns for os – ikke voldsomt dramatisk da den hurtigt er reddet – men det siger lidt om at der blev gået til den.
Halvvejs på ”slutlangsiden” er der en chikane – bare to kegler – med rimeligt plads i mellem – den lærer jeg rimeligt hurtigt kan tages med ganske god fart, og så bliver prøven efterhånden rigtigt sjov – der er nemlig ikke noget med nogen kegler der skal vendes om – bare relativt høj hastighed over det hele.
Prøve 5 er tilbage i Roskilde, tæt på Hedelands Motorklubs klubhus. Mere præcist er der tale om Roskilde Amts materielplads – også en gammel kending for os der er medlem af HM – denne plads benyttes nemlig også flittigt til lukkede klubløb.
Prøven er et ret krøllet layout, med kun et enkelt længere stræk hvor vi lige når lidt op i 3. gear. Kendskab til prøven sikrer en rimeligt god tid.
Nu er der pause – men af en eller anden årsag har vi kun ca. 15-20 minutter til at fortære en sodavand og et par ostemadder, inden vi skal ud i regnen igen. Så vi når end ikke en midtvejsstilling, for Svendsen og Hesdam kommer først i mål lige da vi kører. Vi når dog at få hørt fra Svendsen at de ikke er helt tilfredse med deres kørsel, og vi kan se at Hesdam’s Kadett har fået buler. Nærmere udspørgen afslører at de ramte en stak SF-sten på prøve 1 – vi er med andre ord formentlig godt med i kampen endnu, trods vores kiks på prøve 1.
Ud i regnen igen, og denne gang skal vi ud til en indskudt prøve 6 i Baldersbrønde. Den var en anelse knudret, da det meste bestod i at finde vej mellem fire kegler på række med god afstand, og en kegle noget ude til siden – og så ellers et kunstfærdigt krøllet 8-tal om disse. Ret besynderligt, og en prøve som 2. køreren havde ret travlt med i hvert fald på første tur rundt. Tobias havde lidt af lidt højre-venstre forvirring hele dagen, og det gør faktisk at vi er ved at gå fejl af hinanden på et tidspunkt, hvor jeg er nødt til at slippe gassen til han kommer med en melding. I kampens hede får jeg skældt ud på ham – hvilket vi naturligvis fik afklaret da vi kommer i mål – ingen sure miner – heldigvis, og mindst lige så vigtigt: Ingen fejlbane eller kegler.
Vi har nok heller ikke sat mange sekunder til, og umiddelbart virkede det som om vi i øvrigt kørte fornuftigt på prøven.
Herefter kommer prøverne i rap som før pausen, uden større dramatik. Forbedringen af SF sten-prøven er dog til at føle på – over 30 sekunder hurtigere nu hvor vi kender den, og derfor kan finde rundt på den. Den var vist også dagens hurtigste i vores klasse.
Prøve 8 forbedrer vi med få sekunder – et vidnesbyrd om at der er blevet gået godt til stålet på første tur, men vi har nok sat ca. 2-3 sekunder til på at vendingerne blive lige overmodige nok her anden gang – der var altså basis for en større forbedring hvis jeg havde kunne holde mig lidt mere i skindet på de første to vendinger.
Prøve 9 er ligeledes en sparsom forbedring – holder bare generelt lidt mere på rundt på prøven og i slalomen hvor jeg tidligere sparede bilen unødigt.
Betonelementfabrikken som prøve 10, giver en anstændig forbedring – bl.a. fordi vi nu ved at den våde jernbaneskinne ikke er det store problem, samt at chikanen på bagerste langside kan tages med relativt høj fart.
Amtets materielplads er således sidste og 11. prøve – her kører vi uden større dramatik, en mindre forbedring i hus, og vi kan køre i mål og håbe på det bedste. Ikke mindst er vi yderst lettede over at vi ikke har haft problemer med hvad der lyder som et udskiftningsmodent trækakselled i højre side.
I mål erfarer vi at vi ved pausen lå 4’er, da alle var kommet til pause – det var ikke så opløftende, men efter kort tid hører vi at Team Funder endnu en gang har haft sort uheld i den elektriske afdeling. Sidst var det en gren der havde snuppet hovedafbryderen – denne gang var der problemer med en forbindelse til generatoren.
Det giver os jo troen igen, og da resultatet bliver hængt op, kan vi konstatere at det er lykkedes os at hjemkøre en 3. plads, da vores kørsel efter pausen havde været til UG. Det blev med andre ord til sølvtøj – eller måske rettere ”bronzetøj”.
1. pladsen indtages af Svendsen, skarpt forfulgt med få sekunder af Anders Hesdam i Kadetten, og herefter altså LBRT med ca. 30 sekunder til Anders, mens Team Funder er at finde på 4. pladsen efter deres kvaler.
SM7 bliver således kulminationen på en sæson der generelt har været en optur for teamet – og så lykkedes det endelig at hjembringe en pokal – endda på hjemmebane. Det var stort – og rigtig, rigtig, rigtig rart at det endelig lykkedes, efter så mange gange lige ved og næsten.
Resultatet betyder i øvrigt også at vi umiddelbart må ryge en del pladser op af listen i mesterskabet – formenligt til 6. pladsen eller sådan noget. Ikke så tosset når vi faktisk mangler deltagelse i 2 afdelinger, og at bilen startede sæsonen komplet standard, i en af de hårdeste klasser i klubrally på Sjælland.
Tak til alle jer der har hjulpet med det ene og det andet gennem året - ingen nævnt, ingen glemt - men alle værdsat!