SM9-2006 hos HMOK

"Sensationen" lurede, var lige ved, katastrofen nær total, og vi var grædefærdige da dagen sluttede.

Før 9. afdeling af Sjællandsmesterskabet i klubrally, lå LB Rally Team på en lidt sløj femteplads, dog kun fem point efter fjerdepladsen, besat af Erik Svendsen fra ES-Motorsport i Escort'en.
For både LB Rally Team og ES-Motorsport har det været en lidt bøvlet sæson i år - og særligt ES-Motorsport har kæmpet med fejlbaner, ture i grøften, tekniske defekter, osv. - men når det har kørt, har det såmænd kørt helt godt.
Men vi var som nævnt fem point efter fjerdepladsen, og baseret på de tilmeldte hold i klasse 5 til SM9 samt det forgangne års præstationer af samme, var det ikke helt umuligt for LB Rallyteam at tilkæmpe sig fjerdepladsen. Det mest realistiske ville være at vi tog os sammen og fik kørt os en andenplads til efter Per Sørensen i Kadetten som vi ikke regnede med at kunne røre, og foran Steen Petersen i Fiesta'en som vi slår på en god dag - og som ligeledes på en god dag slår Erik på hans mindre gode dage. Det ville give pointlighed mellem os og Erik, og herefter siger mesterskabsreglerne at der skal tælles førstepladser, derefter andenpladser, derefter trediepladser, derefter samlet køretid for de løb som de to hold begge har gennemført, og slutteligt vil det være det afsluttende løbs samlede placering. I vores tilfælde ville være helt ude i at det var samlet køretid der ville afgøre det, hvis ovenstående scenarie holdt.
Men det var stadig spekulationer, der var en masse forhold der skulle klappe - heraf langt de fleste nogen vi ikke selv rigtigt kunne påvirke - men vi var klar, og ville gøre vores til at det kunne gå op i en højere enhed.

Således vendte vi snuden mod Hvidovre søndag d. 22/10-2006 for at køre SM9-2006.
Teknisk kontrol blev overstået helt fint - og jeg måtte endnu en gang indkassere undren over at jeg har lavet håndbremsen som et skubbesystem - men sådan er det jo bare - det er skam med vilje.

Prøverne viste sig overraskende nok at være to helt nye prøver, en enkelt der har haft en "pause" sidste år, en gammel kending der var blevet gjort bedre/sjovere, samt to helt klassiske som vi efterhånden har kørt nogle gange. Med andre ord var det ret åbent.
Per Sørensen der lå etter bekendtgjorde desuden at han ikke havde tænkt sig at køre "full attack" - han skulle blot gennemføre, så ville hans mesterskab være sikret. Udgik han derimod og Steen Petersen blev toer eller bedre ville Steen nemlig blive Sjællandsmester. Steen's gode placering skyldes reglen om at alle løb er tællende, og at Steen ikke har haft en eneste defekt i år, og samtidig har præsteret rigtigt fine resultater.
Det gjorde det jo lidt interessant, da vi de sidste gange har været relativt tæt på Per af og til - og hvis han slappede af, så var alt i princippet muligt.

Første prøve var en af de helt nye - vi var sidst i klassen, og da der var relativt kraftig kø ved prøven kunne vi tage vores egne tider på vores to værste konkurrenter: Steen og Erik i Fiesta'en og Erik og stand-in for Michelle: Kristoffer i Escort'en.
I mål lignede det at vi allerede havde mistet 5 sekunder til Erik og 3 sekunder til Steen, efter hvad Kim's armbåndsur sagde ham. Ok, vi var kommet frem på helt nye fordæk - det tager lidt inden de er raspet ned og grebet er optimalt - vi måtte blot køre til.

Anden prøve var en uændret klassiker, nemlig Magasin. Her klarer vi os traditionelt godt da Brian går meget op i ideallinjer - noget der gør en stor forskel på denne prøve. Sidste år kostede det dog et dæk da vi tog en kantsten med højre baghjul på denne prøve.
Vi sætter dog en aldeles fornuftig tid ikke færre end 4 sekunder hurtigere end Per der også har en kegle på prøve 1, 1 sekund hurtigere end Steen, men 1 sekund langsommere end Erik. Altså meget tæt. Alt dette erfarer vi ved køen til prøve 3, så vi er naturligvis fortrøstningsfulde.

Prøve tre er den anden af de helt uændrede klassikkere - nemlig AC. Schmidt på Hammerholmen (i øvrigt Brian's fars tidligere arbejdsplads gennem mange år). En prøve der ligger fornuftigt til os - særligt med den nye håndbremse.
På vej tilbage til mål bliver der dog oversatset lidt og bilen glider ud mod en kantsten i venstre side som vi rammer med venstre baghjul. Det er så voldsomt at bilen hopper en gang, men umiddelbart har vi ingen problemer med at køre ned til sidste vending og køre i mål, og vi får en udmærket tid 1 sekund efter Per, 2 efter Erik og 2 foran Steen viser det sig.
Ude på vejen kan vi konstatere at fælgkanten har fået lidt af et gok - den er lidt skæv, men den holder lufter og kaster ikke helt vildt, så vi kører videre - men det nærmer sig at ligne en dårlig vane at kværne dæk og fælge på Avedøre for os.
Vi når dog ikke mange 100 meter førend vi opdager at det ikke kun er fælgen det er gået ud over - rattet står nemlig 10-20 grader mod venstre når man kører ligeud. På prøve fire er vi ude af bilen og kigger til bagbroen - ikke den stærkeste del på en Golf og derfor absolut muligt at den er skæv. Det er også helt klart tilfældet - den normale spidsning på baghjulene er næsten væk og armen er slået skæv i venstre side. Der er dog ikke noget der skraber på, og bilen kan trods alt køre - så vi går på med krum hals på prøve fire.

På prøve fire er vi lidt rystede og "følende" med bilen med visheden om den skæve bagbro, men det går fint og tiden er ikke helt tåbelig kan vi se bagefter.

Prøve fem er 3M i Glostrup - en vi har prøvet før, og vi ikke er så vilde med. Men i år havde den fået fjernet det mest "irriterende" element - og det viser sig at være godt for os. Vi får nemlig at vide at vi har sat dagens foreløbig hurtigste tid delt med Per i Kadetten, og minsandten en debutant i klasse 1 i en Fiesta ST - flot!
Af resultaterne kan det i øvrigt ses at dagens generelt hurtigste tid på den prøve bliver 3 sekunder hurtigere end vores, og er sat i klasse 6 der kører på slicks, og af en gut med R1-licens i en potent Escort Mk II.
På vej til prøve fem har vi i øvrigt set Erik holde med Escort'en inde i siden, hvilket har løftet vores forhåbninger betragteligt. Da vi så yderligere får besked om at Erik og Kristoffer har lavet en fejlbane på prøve 5, er vi pludseligt grundigt med i gamet. Særligt da vi burde være foran Steen - altså ligner det at 2-4-fordelingen kan gå i opfyldelse.

Men vi bliver meget hurtigt slået ned igen - vi når 50 meter ud fra prøve 5 hvorefter motoren dør fuldstændigt. Omdrejningstælleren falder direkte til 0 hvilket antyder at der er noget galt med tændingen under en eller anden form.
Inde til siden og med klappen oppe samler mistanken sig relativt hurtigt om krumtapssensoren der fortæller motorstyringen hvor hurtigt motoren kører, og hvor den er p sin rotation. Sensoren er en industriel sensor der er udstyret med en lampe for enden, hvilket har den fordel at man relativt nemt kan verificere om den virker - og den opfører sig meget underligt.
Sensoren sidder et sted hvor det er lidt bøvlet at komme til, men varmeafskærmning, luftfilter, indsugningsrør og forhjul bliver afmonteret og efterhånden har vi fået sensoren af. Lidt aftørring og pludseligt virker den åbenbart godt nok. Vi tager chancen og monterer den igen, får det hele samlet og motoren starter helt fint - yes! - vi er med igen.

Hen til prøve seks der er helt ny - og i øvrigt ret sjov. Rytmen er slået lidt i stykker for os, men vi sætter faktisk en fornuftig tid - næstbedst i klassen - men den kunne være lidt bedre faktisk.

Herefter glæder vi os til at komme til pause og trække vejret, og i øvrigt se resultaterne helt præcist - men 50 meter efter prøve 6 holder vi et lyskryds - og vupti går motoren ud igen. Nu ser det mere sort ud...
Ind til siden og vi roder og regerer. Vi erfarer fra åbnevognen at der ikke er en respittid for første halvdel som sådan - blot 5 timer for hele arrangementet. Så vi har da lidt tid, og prøver således at finde en løsning.
Vi roder en del, men sensoren lader sig ikke påvirke denne gang. Som et sidste desparat forsøg forsøger vi at sætte den originale hallsensor til i strømfordeleren - den kan rent faktisk virke, men uden en laptop til at ændre indstillingerne for motorstyringen kommer vi ingen vegne, og vi vælger at kaste håndklædet i ringen da tiden efterhånden også er helt og aldeles fremskreden.

Vi får et lift med Kim's forældre til Risbjerggård hvor der er pause, så vi kan aflevere kontrolkortet og hente vognbogen. Her får vi det sidste slag i ansigtet på en i forvejen hård dag - ved pausen ville vi ligge 2'er kun 4 sekunder efter Per på førstepladsen, og Erik er helt nede på 5. pladsen grundet sin fejlbane og et overskredet målfelt på prøve 6. Vi lå med andre ord aldeles lunt i svinget til at kunne have taget fjerdepladsen i Sjællandsmesterskabet - det kunne være gået op i en højere enhed. I stedet står vi nu med en skæv bagbro, en bukket fælg, en defekt krumtapssensor og en sølle femteplads... det kan hurtigt gå galt i motorsport, og udtrykket "To finish first, you first have to finish" har aldrig været mere sandt.

Nu venter blot Falken-finalen om knap 14 dage - men det er mest for hyggens skyld at vi vil køre dette løb - vi skal se hvordan vi ligger i forhold til jyderne.

Tak til alle i klasse 5 for en absolut herre-fight af rang gennem hele året - det har været nervepirrende tæt på alle pladser, det meste har været meget tæt og præget af en fantastisk grad af kammeratskab og konkurrenceånd i én skøn blanding!