SM7 2009 hos VAS

Man vidste det ikke da man tog hjemmefra - men dette blev et af de underligere løb, og vores suverænt dårligste nogensinde...
Vi skulle på halvvejs hjemmebane i Frederikssund da Viking Autosport bød til Au2parts løbet - 7. afdeling af SM.

Stillingen var lidt broget inden løbet - Steen og Erik i Fiestaen lå á point med Morten og Jens i Escorten, så de delte 1. pladsen.
Vi var så på 3. pladsen - 17 point efter.
I praksis betød dette at Steen og Morten skulle have afgjort mellem sig hvem der blev dette års mester - men de skulle begge gennemføre for at sikre sig at vi ikke pludseligt spolerede det hele.
På den anden side kunne vi rent faktisk blive mestre hvis både Fiestaen og Escorten ikke holdt hjem.
Vi havde dog mest af alt slået det hen som tankespind. Både Steen og Morten plejer at være ret teknisk stabile og komme i mål - men muligheden eksisterede trods alt...

Første prøve var en tur til Frederikssund Autoopbyg. En klassikker som plejer at være ganske sjov. I dag så den desuden ud til at være lagt lidt ekstra-specielt sjovt ud, da der ikke var ret mange "unaturlige forhindringer".
Golf'en havde fået sat knasterne på plads efter et defekt knasthjul, og der var også eksperimenteret med anderledes dæktryk, så der var lidt at vænne sig til. Det var dog tydeligt at der var kommet noget trækkræft tilbage i den efter justeringen.
Trods ændringerne sætter vi en respektabel tid - dog de "sædvanlige" to sekunder efter Morten.

På næste prøve bumper vi ganske tilfældigt på LBRT's gamle stand-in co-pilot: Kristian Baes med kæreste. De var helt tilfældigt kommet forbi, og det havde lige så tilfældigt passet med at vi lige kom. Pudsigt.
Prøven er Starck-Silvan - en prøve som VAS har brugt før, men vi har aldrig kørt den. Det er en meget "rodet" prøve, og skitsen er - på godt og ondt - ikke en skitse men et luftfoto. Her begynder vores deroute så småt, da Kim får læst kortet forkert, og vi ender med at lave en vending et sted hvor den ikke skulle laves. Ikke en fejlbane - men helt klart spild af tid.
Vi er dog ikke markant dårligere end Steen - men det var ikke så heldigt uanset hvad.

Herefter en pænt lang køretur til et af DLG's anlæg. Den har også været brugt af VAS før - men igen har vi aldrig prøvet den før. Skitsen er umiddelbart noget fortegnet, og der er store dele der ikke kan ses fra start/mål-området, så vi har vores sag ganske betragteligt for med at overskue prøven.
Bagerst dukker i øvrigt noget grus op - men det går dog uden de store problemer. Værst er dog den bagerste vending - Kim kan ikke præcis huske hvad han har sagt, og Brian kan ikke huske hvad han præcist har hørt. Men vi holder i hvert fald stille - og må i bakgear for at komme ind det rette sted. Igen en noget dyr omgang der koster os 6 sekunder til Steen og 15 til Morten.
Dårlig dag...

Et kort smut til Borup bringer os til NAG's anlæg. Her ser vi Morten holde i vejkanten - og han har åbenbart kørt. Det hæfter vi os ikke nærmere ved, for bilen ser hel ud.
Vi forsøger derimod at koncentrere os om at køre prøven, som endnu en gang er ny for os. Den byder på en uhyggeligt snæver tvungen vending, samt et stykke der mere eller mindre ligger konstant i skygge, og som er fedtet som intet andet.
Vi sætter dog en rimelig tid - men der er plads til forbedring.
Da vi kører fra prøven ser vi at Morten holder der endnu - og pludseligt kan vi i spejlene se snuden af Escort'en - den har fået en bule i hjørnet. Det ligner ikke umiddelbart en showstopper - men hvorfor holder han ellers der? Det blev pludseligt meget spændende...

Da prøve 6 er udgået, er prøve 5 den sidste inden pausen. Den hedder Danish Agro ved Slangerup, og er igen en nyhed for LBRT. Brian har dog stået på den til et klubløb, men aldrig kørt den, og der er store dele af prøven som vi alligevel aldrig har set.
Vi ved dog at der er et ganske spektakulært hop på prøven - det må naturligvis prøves.
Egentligt synes vi at vi kører rigtigt fint, god fart, gode linjer osv. - men vi kan se at vi er bagud på tid. Steen kører 5 sekunder fra os, og andre i andre klasser har nogle betragtelige forspring.

Til pausen konstaterer vi at Morten skam er udgået - og det samme er Bo. Spørgsmålet er hvordan Steen har kørt - for vi har kørt meget skidt, men hvis vi kan mase os foran Steen, så bliver vi 2'er. Steen kan være ligeglad - han skal blot gennemføre, så er han mester.
Da pausestillingen kommer op, viser det sig at Steen er 5 sekunder foran os. Han mener ikke at have gjort det specielt dårligt, og vi mangler minimum 15 sekunder på de fejl vi har lavet - så muligheden er der for at tage SM-sølv - vi skal "bare" foran Steen, og "bare" holde hjem.

Prøverne skal køres igen, og på helt samme måde - dog er den udgåede prøve 6 med denne gang som prøve 12, og vi er godt opildnede af mulighederne - måske for meget?

På prøve 7 giver vi udmærket gas, og forbedrer med 1 sekund - så vi allerede her henter 2 sekunder på Steen som kører samme tid som første gang.

Prøve 8 kender vi pludseligt, men lidt grus og deslige har gjort at bl.a. den fjerneste vending skal der bremses noget anderledes til. Vi forbedrer dog med 11 sekunder over første gennemkørsels noget jammerlige resultat. Nu er vi faktisk foran Steen, omend vi ikke ved det på dette tidspunkt, så har vi det på fornemmelsen. Nu skal det blot køres hjem.

Prøve 9 kender vi nu også - så her er det også mere overskueligt. Men ak - nu begynder det at gå galt igen. På grusstykket kommer bilen i udgangsretning liiige tidligt nok, og blikket er lidt vel rigeligt rettet mod en gul container. Set i bakspejlet havde fuld kontra og gas påm nok givet os den helt rigtige retning når nu der er tale om en forhjulstrækker. Men det var ikke den beslutning der blev truffet lige i situationen, så vi endte med at holde helt stille, måtte i bakgear, og så ellers komme på rette kurs. Det kostede tid...
Vi forbedrede dog stadig med 6 sekunder - men Steen har lavet en temmeligt heftig forbedring, og har virkeligt givet gas. Hans løfte om blot at skulle tøffe igennem for at gennemføre, holdt ikke.

På prøve 10 er det skygge-gemte stykke bagved tørret noget op, og det mærkes på første tur rundt. Her er væsentligt mere bid pludseligt, og det giver hugtænder og horn i panden. Så meget at der mere eller mindre bliver kørt forbi en "port" af kegler, og vi må endnu en gang i bakgear. En ren kørerfejl...
Her sætter vi mindst 6 sekunder til, og Steen der i første omgang havde taget en spand på denne prøve, forbedrer 5 sekunder, og undlader at ramme nogle af de orange djævle. Med andre ord trækker han 7 sekunder fra os her. Vi er igen bagud...

Prøve 11 synes vi egentligt at vi gav god gas på, og vi havde det rigtigt godt med denne prøve, så den fik en omgang til. Denne gang laver vi en 1 sekund forbedring, men det samme gør Steen, som derfor fortsat kører 5 sekunder fra os.

Prøve 12 er en kending - vi har kørt den masser af gange, men måske aldrig rigtigt synes at vi har været rigtigt gode til den. Ikke fordi vi plejer at lave fejl, men tiderne er bare ikke helt med der hvor de skal være.
Denne gang går det dog helt i hegnet. Vi ender med - for første gang i mange mange mange løb, at lave en fejl i målfeltet. Faktisk snurrer vi 180 grader rundt, i hvad der ellers er et 90 graders sving lige ind i målfeltet. Gok - det var da det sidste punktum...

I mål kommer det ikke som den store overraskelse at vi bliver 2'ere - knap 30 sekunder efter Steen. Katastrofalt for vores præstation i løbet, og tosset at smide en ganske fornuftig mulighed for SM-sølv væk med dårlig kørsel. Men sådan er det jo desværre af og til...
Tillykke skal i hvert fald lyde herfra til Steen og Erik med SM-guldet, og Morten og Jens med Sølvet!