Plejllejer
Da motoren havde en dårlig oliepumpe, var der gået nogle plejllejer i motoren. Det resulterede i en let banken, særligt ved omdrejninger lidt over tomgang - ca. 1500 rpm.
Lavt olietryk og plejllejer der går, er en kendt "sygdom" på 1.8 Golf motorene, og dens nærmeste slægtninge, så jeg tog det med nogenlunde ro.
Motoren fik skiftet lejerne, og har også fået en ny oliepumpe, da kontrolmåling af den gamle, viste et tryk 0,5 bar under det mindst tilladelige - det er på ingen måde tilrådeligt til race.
Den nye oliepumpe laver intet mindre end 6-7 bar i tomgang med kold olie, og ca. 4 bar ved 2000 rpm med varm olie. Her er minimum 2 bar, og med den gamle pumpe og de gamle lejer præsterede den 1,5 bar.
Efter opstarten har der været noget støj fra de hydrauliske ventilløftere, men noget tyder på at en køretur kan få "liv i dem" igen. Det er i hvert fald allerede blevet bedre efter videoen blev taget. Ellers må den eller de der er defekt(e) skiftes når knast alligevel skal skiftes.
Hold musen over billedet for beskrivelse.
Klik på et lille billede, for at se et større. Klik på det store billede for at lukke det.