Hjulvinkler
Camber
Sporestangen kan i princippet også benyttes til at måle camber med, da der kan måles mellem top og bund på hjulet. Men det er dels lidt mere bøvlet at komme til at måle, dels er det meget besværligt at komme til at lave justeringer med hjulene på - det ville ende i en masse hjul af og på hele tiden.
I stedet har jeg lavet et lille instrument til at justere/måle camber med.
Det består af ca. 50 cm. firkantrør med en stump fladjern i den den ene ende, samt to stykker i den anden ende. I dette rør er der to huller til at montere røret, og en M12 møtrik med en bolt i til justering.
På røret monteres et vaterpas med et passende gummibånd (jeg bruger en af de gamle O-ringe der holdt den originale luftfilterkasse.
40 cm. fra enden af røret er streget et fixpunkt op med en ridsespids - dette blot for at sikre ens målinger.
Instrumentet boltes fast på hjulnavet, og med f.eks. skydelære udmåles en afstand ved 40 cm.-mærket, der passer med den cambervinkel man ønsker. 2,5 grader er f.eks. 17,5 mm. - se regnearket på dokumenter siden.
Herefter er det blot at justere camberen på de måder man nu måtte have til sin rådighed på den pågældende bil. På GTi'en er det både i tårnlejerne, samt med knastbolte i påspændingen mellem fjederben og spindel.
Når libellen (boblen i vaterpasset) er lige midt mellem stregerne, er den ønskede cambervinkel ramt.
Sporing
Normalt klares sporing og andre hjulvinkeludmålinger af værksteder eller lign., men det bliver ret dyrt i længden at køre til værksted hver gang det skal gøres på en rallybil.
Så jeg har bygget en simpel anordning til selv at klare en sådan justering i garagen, med rimelig nøjagtighed.
Måleren bruges sammen med regnearket på Dokumenter siden, ved at måle forskellen mellem for og bag på hjulene for at finde frem til Toe (sporing).
Se billederne nedenfor, for at se tilblivelsen, og ikke mindst et eksempel på at den bruges til sporing.
Hold musen over billedet for beskrivelse.
Klik på et lille billede, for at se et større. Klik på det store billede for at lukke det.