Den sidste dag i oktober 2014, blev kulminationen på LB Rally Teams sæson. Vi havde maset lidt med en gearkasse som det tog noget tid at få færdig og et af sommerens rallysprint kostede en motor. Men vi lod os ikke slå ud. Allerede i foråret havde vi besluttet at Danboring Rally Denmark – 6. afdeling af Danmarksmesterskabet, skulle have deltagelse af os.
Der var bare lige det med gearkasse og motor der var rimeligt nybygget, så vi havde haft lidt travlt i sensommeren og tidlige efterår, med at få kørt nogle løb, så vi følte at form og mekanik var til det. Det lykkedes ganske godt – herunder havde vi to ganske gode minirallyer i MRS turneringen – ja et var ligefrem fantastisk, og det andet var nu heller ik’ så ring’.
Men nu var det altså tid til årets store oplevelse, og der var jo gjort klar til det store brag, med mørkekørsel og hele molevitten.
Forberedelserne
Vi kom desværre en kende sent afsted fredag morgen, så da vi endelig kom til Ans, så var vi noget bekymrede for om vi kunne nå at køre noter. Endnu mere bekymrede blev vi da vi opdagede at der var et skema for gennemkørslen, og at vi i princippet skulle være startet kl. 8:30 om morgenen. Her stod vi lidt over middag… men, det gik dog endda, for af forskellige årsager kunne skemaet ikke håndhæves, og vi røg ud af den kattepine. Vi havde dog endnu lidt travlt med at få fingeren ud, men det lykkedes – bortset fra prøve 3 – Kongensbro, som vi aldrig nåede. Vi havde dog en skitse, og så måtte det forslå – ikke optimalt, men mere om det senere.
Efter vi fik klaret notekørslen, gik Kim i gang med at skrive noterne rene, og jeg stillede servicepladsen op og gik bilen efter. Vi fulgte opskriften fra DM5 sidste år, og mødte op med Mondeoen som kombineret servicevogn/notebil/alt-muligt-bil, og vi var kun os selv – det kan man altså godt.
Efterhånden var det blevet tid til støjkontrol, og da Golf’en faktisk er i den mere lydløse ende (90,4 db blev den målt til – må ligge på 103), så var det ikke et problem.
Herefter fulgte en teknisk kontrol som indeholdt et par emner og diskussioner som jeg aldrig rigtigt forstod skulle bringes op, men der var som vanligt ikke noget at komme efter, og igennem gik det.
Nu var vi ellers klar – skulle bare vente – 1½ time faktisk.
Udenfor vores rækker var det store emne selvfølgeligt titelkampen mellem Christian Jensen og Ib Kragh, som havde mange mulige udfald. Men det var som om at gassen gik af ballonen da rygtet gik på pladsen at Ib Kragh var rullet på prøve 2. Så var der ikke meget der tydede på at det blev den store fight.
Knap halv ni kørte vi så op af startrampen, og afsted ud på prøve 1 – og for dælen det var mørkt. Vi skulle ud til den første reelle gang mørkekørsel nogensinde. Der var godt nok mørkekørsel til netop DM5 2013, men vi nåede aldrig rigtigt at være en del af det, da vi fik defekt på prøve 1, og bare humpede os igennem, for at genoptage løbet for fuld kraft dagen efter. Så nu skulle det sgi’sme være!
Fredag aften
Og det blev det så – med nogen bæven sandt at sige. Det var nogle pænt hurtige prøver den stod på, og bare sådan lige for at smide en skruebold til alle holdene, så var det dælme også tåget. Det var en aften der skildte fårene fra bukkene – ingen tvivl om det.
Vi bævede åbenbart bare mindre end 14 andre biler i feltet, for ud af 46 startende, så tog vi sådan set 31. bedste efter prøve 1 – til et DM vel at mærke.
Prøve 2 var den samme prøve en gang til – KOM prøvede et nyt afviklingskoncept som giver mere til publikum og kortere tid med afspærring, etc. – og vi forbedrede tiden ret betragteligt. Der var dog et par stykker der havde fået søvnen ud af øjnene, og vi måtte derfor nøjes med 33. bedste tid.
Herefter gik det til prøve 3 – Munck Asfalt – også kendt som Kongensbro, som køres som rallysprintprøve. Vi har dog aldrig kørt den, og vi havde som sagt heller ikke kørt noter på den. Heldigvis havde vi en skitse, og ikke mindst 4 omgange til at lære den at kende – men vi var noget handicappede ift. vores klassekonkurrenter som havde kørt noter og/eller kender den fra tidligere.
Det blev da også noget underligt på første omgang, for det var dælme mørkt derinde, og inden vi havde set os om, så havde Jens Møibæk indhentet os lidt inde på vores 2. omgang. Vi kunne jo ikke ligge der og spærre, så vi fik lukket ham forbi, og så var det ellers bare med at smide “en krog i hans bagkofanger” – det var en fin strategi alt taget i betragtning, og vi fulgte ham herefter hele vejen rundt de næste to omgange, og kørte den sidste alene.
Skaden var dog sket – det kostede os omkring 15 sekunder – og vi røg ned som nr. 37 på den prøve, og 35 i løbet.
Herefter en tur til regruppering og service, hvor der ikke lige var noget at bemærke inden vi kørte ud til de to sidste prøver.
Prøve 4 og 5 var den samme prøve, og faktisk den samme som 1 og 2 – bare modsatte vej. På prøve 4 måtte vi dog en tur på en mark, og mødtes vist også med et elskab, men ikke noget alvorligt. Samme sted som prøve 5, gik det hele totalt sidelæns igen, og vi kan se af andres videoer at det var et sving der gav problemer generelt.
Tågen var lettet lidt, der var kommet mere tro på tingene osv., så vi tog 32. og 34. pladserne på de to prøver, hvilket gjorde at vi overnattede på 35. pladsen, godt 25 sekunder efter Jens Møibæk i vores klasse, og yderligere 12 sekunder efter Gert Marboe – spændende, spændende…
Vi havde nu afsindigt travlt med at komme til nat parc ferme og derefter vores Bed and Breakfast. Det lå nemlig ca. en halv times kørsel væk, og klokken var knap midnat. Problemet var at vi skulle op igen ret tidligt, og ville gerne være bare nogenlunde friske til yderligere 16 prøver om lørdagen.
Navigationen i Mondeoen spillede os lige et puds i den anledning så der røg desværre lidt ekstra minutter af nattesøvnen, men sådan måtte det så være.
Lørdag
Heldigvis skulle vi ikke være til parc ferme til bestemt tid, og vi havde ikke rigtigt noget vi skulle lave til service, så vi kunne tage den med nogenlunde ro.
Stor var overraskelsen da vi spaserede på servicepladsen og så Ib Kraghs Peugeot 207 S2000 holde og se meget fin ud. Det store strygejern havde simpelthen været i gang over nattet, og de kunne nu starte under de såkaldte Super Rally-regler, som giver 2 minutters tidsstraf for de ikke-kørte prøver. Ib og Mie manglede at gennemføre fire prøver fredag aften, så de kunne ikke rigtigt blande sig i løbets topplaceringer, men noget regneri havde afsløret at hvis de kunne gennemføre og Christian Jensen fik problemer, så var der endnu håb for mesterskabet. Hatten af for den indsats!
Vi trillede nu ud til lørdagens 16 prøver, og det skulle vise sig at blive afsindigt spændende, og rigtigt godt motorløb for vores vedkommende. Udover at have overnattet som nr. 35 generelt, så lå vi også nr. 6 i vores klasse, men med 5. og muligvis også 4. pladsen indenfor rækkevidde (Jens Møibæk og Gert Marboe respektivt), men også presset fra 7. pladsen af Søren Andersen i Opel Astra OPC. Dertil kom hvad der kunne ske af tekniske problemer osv. som kunne vende bunden i vejret på klassen.
Vi kæmpede dagen igennem med Jens Møibæk og skiftede til at vinde og sætte sekunder til overfor hinanden – og det samme skete ift. Søren Andersen. Gert var i udgangspunkt lidt hurtigere, men sidst på dagen rendte han ind i nogle gevaldige problemer som dog ikke sendte ham ud af løbet, men håbløst bagud – og dermed os en plads op.
Desværre udgik Jens Møibæk på SS9 – det var selvfølgeligt en fordel for os, men vi ville gerne have haft kampen ærligt og redeligt, for det havde været spændende indtil da.
Søren Andersen pressede mere og mere på, men tog generelt kun få sekunder pr. prøve om formiddagen, så vi havde blikket stift rettet på rallyresult.dk efter hver prøve.
På prøve 12 havde vi dog en meget skidt tid, på grund af at motoren ikke trak ordentligt. Vi fandt aldrig helt ud af præcist hvorfor, men andre sagde at det lød som om den ikke helt gik på alle cylindre. På sidste top inden mål slog den – undskyld udtrykket – dog en ordentlig skid, og så trak den pludseligt som død og helvede. Ja faktisk virkede det som om at den trak bedre end den havde gjort de første prøver om morgenen.
Så da vi kørte 13 – som var samme prøve en gang til – forbedrede vi med sunde små 15 sekunder, og fra at have sat 10 sekunder til ift. Søren Andersen, så tabte vi kun 4/10 sekund.
Søren holdt dog presset resten af dagen, og røg forbi os i tabellen – godt hjulpet af at Kim fik lavet en 2. kørerbrøler hvor han afleverede kontrolkortet for tidligt, og vi fik derfor 10 sekunders straf.
Ser vi på sluttabellen, så er det aldeles ærgeligt, for sammen med de 15 sekunder vi satte til på prøve 3, så kunne vi være blevet 4. i klassen – men hvis og hvis osv.
Resultatet blev i hvert fald 5. i klassen og 24. generelt – og selvom der var mere indenfor rækkevidde, så er vi ganske stolte og godt tilfredse med det resultat.
En stor tak skal i øvrigt også lyde til Morten og Fritz Grove Nielsens servicefolk. De havde plads lige overfor os, og Mortens Peugeot 206 RC og han selv, kørte så stabilt at de to servicefolk kedede sig bravt gennem dagen.
Da vi så kommer ind til sidste service, og rent faktisk har lidt travlt fordi vi både skal have to nye forhjul på (de andre var slidt ned), lygtebommen aht. om vi skulle blive fanget ude, samt tanke, og lidt andre småpillerier, så kunne de ikke holde sig i skindet. Inden vi fik set os om var der skiftet hjul og meget andet, og jeg nåede næsten ikke andet end at instruere og fordele arbejdet. Det var dælme effektivt, og en stor fornøjelse – tak for det drenge!
Og slutteligt selvfølgeligt tak til KOM for et rigtigt fint arrangement, og for at turde prøve noget nyt!
Video
Vi har fået video fra samtlige 21 prøver i løbet, men det bliver simpelthen for voldsomt at lægge dem alle på denne side. Et par teasere af de bedste er dog bragt herunder, men ellers vil vi opfordre til at gå til vores playliste for DM6 2014 på Youtube.
Video fra SS05
Video fra SS13
Video fra SS17
Video fra SS21
Leave a reply