Sæder
Sæder var i sin tid fastgjort i de originale sædeskinner. Dette er tilladt i henhold til reglementet, og det er da også blevet godtkendt hver gang, men teknisk kontrol har ikke altid været lige glade for det.
Ydermere var placeringen, af særligt førersædet, langtfra optimal, så nye fastgørelser skulle laves.
De er lavet i firkantrør og tykt båndstål, og svejset fast i bunden. Lidt af en tidsrøver må man sige, men de sidder også godt fast nu tilgengæld.
For at finde den rette højde til sæderne, er der ikke andet for end at stakke dem op inde i bilen, på brædder, klodser og hvad man ellers kan klare af lodder og trisser, og så ellers ind og sidde.
Når man er tilfreds med højden, så måler man ud, og laver ellers sit stativ.
Nemmest er det dog med sæder med bolte i siden, da disse kan boltes fast mellem to store aluplader, boltet fast i et par rør der går på tværs i bunden. Vores sæder er imidlertid af typen der har bolthuller i bunden, så der skulle lidt mere ingenørkunst til. Men stift blev det bestemt også!
Hold musen over billedet for beskrivelse.
Klik på et lille billede, for at se et større. Klik på det store billede for at lukke det.