En lille statusopdatering herfra, er at der i skrivende stund mangler “gensyn” (rallysyn) af Golf’en.
Den var en tur til syn for nogle uger siden, og det gik for så vidt ganske ok.
Der var lidt småting som skulle fikses:
Splintfilmen i forreste sideruder gik ikke ordentligt op over kanten, hvilket var i overensstemmelse med monteringsvejledningen, men altså ikke helt i overensstemmelse med tolkningen af reglementet (som jeg for så vidt ikke er så uenig med).
En indvendig manchet på tandstangen var død – det viste sig at være noget værre end først antaget, idet at selve kraven på tandstangshuset som manchetten sidder ud over, faktisk var knækket over halvdelen af vejen rundt. Der var med andre ord ikke noget at sætte manchetten fast til, og dermed måtte tandstangen skiftes. Det er faktisk en opgave som er noget besværlig, da forbro med motor, gearkasse og hele baduljen skal sænkes. Det er nu klaret, og der mangler pt. kun sporing.
På den lidt pinlige front for en “rallykører”, så opdagede vi faktisk til synet at de forreste bremseskiver var slidt under mål. Der fulgte lidt hovedbrud med om der skulle bestilles standardskiver som hidtil, eller nogle lidt opgraderede – og i såfald, hvilke skulle det så være?
Der blev grebet i pungen og bestilt nogle Brembo Sport med riller – to sæt faktisk for at have et ekstra sæt, og fordi prisen var god. Ved ankomsten viste det sig at det var de helt forkerte. Ikke 280×22 til G60 som bestilt – heller ikke 239×20 ventileret som G60 Syncro (mærkeligt nok med de kræfter) kunne fås med – men 239×10 mm. massive som de mindste 1.8 og nedefter kørte med. Herefter fulgte et forsøg på at få leverandøren i Italien i tale, men pludseligt var der radiotavshed. Heldigvis var købet lavet over eBay, og radiotavsheden blev leverandørens problem. Efter udløb af diverse frister for svar (uden svar), er jeg blev refunderet det fulde beløb her i weekenden.
I mellemtiden var der bestilt et sæt almindelige skiver og klodser, da jeg ikke turde skulle vente på hvad der nu måtte ske, så pt. står den med standard skiver og klodser. Så kan vi da få klaret syn.
Nye/andre sportsskiver er bestilt (andetsteds) og jeg har fået track and trace nummer på dem, så de burde være der i indeværende uge.
Slutteligt skal det nyerhvervede bur-nummer svejses fast på buret, så det officielt er helt færdigt og godkendt. Det mangler lige pt. – ikke en stor opgave, men førersædet skal lige ud inden.
Planen er endnu at deltage i Yokohama på Avedøre Holme d. 7/7, men rallysynsmanden er lidt presset med arbejde (det er grov løjer at man skal vente på ulønnet arbejde! – og for god ordens skyld så er det selvfølgeligt ment som en joke :)), så det bliver potentielt noget presset at nå rally(gen)synet, få datablad og få lavet et alm. syn. Men det må vi se på…
Undervejs i arbejdet måtte de forreste sideruder i øvrigt hives ud for at lægge filmen på efter kravene. Det afstedkom en lille tjans som jeg har gå
et og ønsket, men udskudt, i et pænt stykke tid: fabrikering af dørsider i plastik, til afløsning for de noget hærgede originale som vi har kørt med hidtil. Det var lidt af en opgave som måske ikke var pine død nødvendig, men jeg er til gengæld ret godt tilfreds med resultatet, som kan ses på billedet her.
Håndtagene har ligget på lager noget tid, det samme har plastikken, men nettet er nys indkøbt fra RallyShop.dk.
Leave a reply