Motorstyring

Til at styre motorens indsprøjtning og tænding, er der monteret en MegaSquirt motorstyring. MegaSquirt er en byg-selv indsprøjtningscomputer, som er ganske veludstyret på features, med den rette firmware i er den faktisk en komplet motorstyring der kan styre både indsprøjtning og tænding, er fuldt programmerbar, osv.
Prisen er utroligt lav – ca. 1500 kr. for et samlesæt, og fra omkring 2000 kr. for et samlet print, stigende med hvor meget man køber færdiggjort (ledningsnet, kasse, diverse sensorer/moduler/etc.).
Den primære downside ved MegaSquirt, er at komponenterne principielt ikke er “automtive grade” – altså designet til at sidde i årevis i en bil – men i praksis har det ikke vist sig at være et problem.
LBRT-Golf’en kører med en version af firmwaren der er modificeret fra den originale MegaSquirt version. Den version vi benytter os af hedder “MegaSquirt’n’Spark-Extra”, og ud over 12×12 maps samt tændingsstyring, så kan den en djævlens masse andre ting. Det er for meget at liste her, men der kan læses meget på MegaSquirt’n’Spark-Extra hjemmesiden.

Denne implementering bruger i skrivende stund et 36-1 tands triggerhjul med tilhørende hallsensor til at kende motorens position, og en DIS/wasted spark spole fra en Peugeot til at give gnist. Spolen trigges af et Bosch to-kanals tændingsmodul.

Der har tidligere været brugt den oprindelige strømfordeler til at fordele gnisten, fyret gennem et alm. Bosch tændingmodul trigget af MegaSquirt-styringen, der igen blev trigget af en hall-giver, trigget af et to-tandstakthjul på krumtappen. Det var rimeligt nemt at lave, og giver en ret høj præcision, men wasted spark uden bevægelige dele var trods alt at foretrække.

Til indsprøjtningen bruges dyser fra en Peugeot 306 GTI (de har sprøjtemønster i et V som er optimalt til multiventilmotorer, og så giver de nok), en justerbar benzintryksregulator, samt en dysebro købt på eBay, da 16V aldrig er lavet med elektronisk indsprøjtning. Herudover naturligvis lidt forskellige ledninger.

På spjældhuset er monteret gasspjældspotentiometeret fra en Corrado 16V automatic som kom med dette, og MegaSquirt er modificeret let for også at kunne styre den normale 16V tomgangsmotor.

Temperatursensor til indsugningstemperatur er monteret i indsugningsrøret mellem spjældhus og luftfilter, og er af den åbne type fra en VW Passat 1.8 T 20V.

For at holde styr på blandingen er der fastmonteret et Innovate Motorsports LC-1 bredbåndslambda-kit der føder signal direkte til MegaSquirt.

Alt ledningsnet er lavet fra bunden, med skærmede kabler til alle signaler, multistik med bajonetfatning i torpedopladen så det kan afmonteres, etc.
Der har tidligere været kørt med en meget mere simpel konfiguration og den har sådan set fungeret udmærket, men i forbindelse med renovering af motorrummet blev disse ting opdateret.

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>