Rally Denmark blev også i 2015 sæsonens sidste løb.
Selvom at KOM og mange af de sammme mennesker stod bag løbet, der var base samme sted, etc., så ville der kun være få prøvekilometers sammenfald med 2014-udgaven af løbet.

Der var blevet lovet 170 km, mange af disse i buldermørke fredag aften, så vi ville være helt parat. Helt sådan gik det dog ikke, men mere om det senere.

Sidste år var vi – for at spare en overnatning – kørt tidligt fredag morgen, og det endte med at stresse os helt enormt meget. Vi havde problemer med at komme tidligt afsted, vi skulle hente nøgle til vores Bed and Breakfast på vejen, traileren var ved at tabe et hjul, osv. – kort sagt havde vi i 2014 været meget pressede. Så meget at vi måtte skippe noter på en enkelt (natte)prøve, og kun med nød og næppe nåede de andre – vi kørte faktisk ud fra den sidste prøve vi nåede, med 5-10 minutter af notekørselstiden tilbage.

Det skulle være anderledes i 2015, så vi kørte over torsdag aften, og ankom sent til vores Bed and Breakfast i Bjerringbro. Vi fik os en hæderlig nats søvn hos nogle rare mennesker, og så drog vi ellers afsted fredag morgen for at stille op, køre noter, osv.

Allerede her blev de 170 km. dog kortet ned, da prøverne 1 og 2, samt 3 og 4, havde fået kortet noget af sig. Nuvel, det gik vel nok endda, og vi kørte ud og lavede noter, hvor vi kunne se at løbet tegnede til at blive lige så varieret som året før – måske mere endda.

Vi var i væsentlig bedre tid denne gang, og det var lige før at vi havde for meget tid til at rende og blive prikne – meeen, så kunne der jo fifles med kameraer – og der var bestemt også et par spørgsmål til den nyindkøbte LED Lightbar der prydere frontklappen med sine 60 højintensive LED-lyskilder. Det skulle blive spændende at prøve den for første gang.

Fredag aften

Endelig oprandt tiden, og vi kørte ud på prøve 1 – til noget der mindede om verdenshistoriens længste kø til en prøve. Angiveligt havde der været radioproblemer mellem posterne, og fornuftigt nok tog man ikke den sikkerhedsmæssige risiko – men vi holdt der en time til halvanden førend vi kom til start.

Det sætter naturligt nok sit præg på hvor klar man er, så prøve 1 var sandt at sige ikke rigtig noget at skrive hjem om. Det gik faktisk helt i hat og briller – så meget at det måske alligevel er værd at skrive om.
For det første er vi ej for seje til at køre i mørke – der er simpelthen ikke meget øvelse. Så de første kilometer er totalt famlende. I en højre to væk, går det dog helt galt, da nedbremsningen kikser på grund af en masse småsten på vejen. De var nu noteret, men det rullede helt vildt, og i panik ender vi med snuden ud over en kant der går ret stejlt et par meter ned.
Der holder vi så ganske ubelejligt, og kan ikke få bilen væk.
Efter lidt mokkeri kommer der dog nogle mennesker og hjælper, og vi kommer op på vejen.
På det tidspunkt har Kim dog været ude af bilen, og da han skal spænde sig fast igen har han kæmpe problemer med at fiske stikket til samtaleanlægget frem igen, så vi kører afsted i meget adstadigt tempo mens det bliver ordnet. Men selv da stikket endelig ryger i, er der ingen hul igennem – meget underligt. Vi får besluttet at køre prøven færdig på fagter, og det går faktisk overraskende godt – men på ingen måde hurtigt.

Akkurat som vi passerer målskiltet, går det op for mig at jeg også var på vej ud af bilen, og som det første hev mit stik til samtaleanlægget – det blev glemt i kampens hede, og det er naturligvis årsagen til at der ikke var lyd igennem. Quick fix – men dælme irriterende…

Til prøve 2 – som er samme strækning en gang til, har vi så lyd igennem – Kim kan dog underligt nok ikke høre mig, men det er da til at leve med, og vi opdager det noget inden vores starttid, så der er tid til at få pulsen ned.

Prøve 2 kører vi så igennem på en meget lidt prangende tid – faktisk næstlangsomst – vi slår kun en ægte historisk Mini Cooper S – der vist nok også havde nogle problemer med et eller andet.

Der er nu pause, og da vi triller ind til tidskontrollen får vi at vide at prøve 4 er aflyst da man ikke kan nå at køre den indenfor det tidsrum der er givet i tilladelsen. Ærgeligt, men forståeligt.
Under vores service går rygterne så yderligere at prøve 3 også vil blive aflyst – af samme årsag. Vi skal dog køre til prøve 3 (og der er pænt langt), gennemkøre den i normalt trafiklovligt tempo, få tidskontrollen, og så vende tilbage til service, og derefter i parc ferme.
På grund af at aftenens prøver er ret lange, de store forsinkelser osv., så betyder det at klokken er meget sent inden vi kan smide bilen i parc ferme – meget surt, og skuffelsen i bilen er mildt sagt udpræget – vi var SÅ frustrerede som jeg aldrig har prøvet det til et motorløb. ALT er bare gået i kage – løbsafviklingen, os selv der (næsten) kører i grøften, samtaleanlægget, osv.

Lørdag

Vi når ikke helt så meget søvn som vi ønskede os, men det var nok til at vågne op og se på tingene med lidt mere positive øjne. Vi er dumpet langt ned i stillingen, men det er et langt motorløb, og prøverne er gode og mange – så om ikke andet kan vi da få kørt noget løb mod os selv, og sammenligne tider på prøverne.

Prøverne er dog også nærmest absurd hurtige. En enkelt prøve byder på 800 meter helt ligeud – dog med en chikane, men de er dels relativt åbne, dels er langt mellem dem. Og så er der bare de steder hvor det er mest fire og femmer sving, som gør at der kan holde vældigt på.

Allerede prøve 5 byder på sådan en omgang, hvor vi er tæt på begrænseren i femte gear – det er 175 km/t når vi er helt deroppe. Umiddelbart efter det stykke er i øvrigt en venstre fem over en top – spændende nok at lette med alle fire hjul med omkring 160 km/t over en blind top, i et blindt sving, på en jysk landevej som med lidt god vilje kan lade to biler passere hinanden hvis de begge er godt ude i rabatten med yderste hjulpar.

Da vi kører prøve 5 igen som prøve 7, kommer vi rent faktisk i begrænseren, og vi tager lige lidt mere fart over toppen – det var et vældigt brag vi landede med. Dog må man sige at den gjorde det så udramatisk som man kan forvente med budgettet og farten taget i betragtning.

Prøve 6/8 byder på et ganske sjovt grusstykke, og modet er efterhånden vokset. Vi kører helt generelt fra Jens Møibæk på de fleste prøver, og er ikke vildt langt fra Gert Marboe – det er sådan set godkendt synes vi nok.
På prøve 8 er modet dog lige i overkanten, og vi rammer en anelse ved siden af vejen – faktisk helt ud på en mark. Det er dog ganske udramatisk da der hverken er grøft eller andre niveauforskelle, så efter at have justeret kompasset kommer vi ind på det sorte igen.

Vi har en god fest herfra, men formår ikke rigtig at få mere fart i det. Jens Møibæk render ind i problemer, så han prioriterer at gennemføre, hvilket fører til (relativt) lav hastighed for ham. Vi har dog taget en enkelt skalp og er rykket lidt op fra bunden, men det er hårde bananer – der er ikke mange lavbudgettere som os med, og vi mangler en del minutter fra aftenen før.

Samtidig begynder gearkassen at skabe sig – særligt i nedgearingerne. De mange skift fra fjerde eller ligefrem femte, til andet gear når vi kommer ned til chikaner efter de lange ligeud stykker, har taget hårdt på særligt 2. gears synkroen. Der kan simpelthen ikke skiftes så aggressivt som tidligere på dagen, og det koster stort set alle steder.

Da Anders Rygaard har problemer med sin gearkasse, og alene humper igennem for at få point til at få mesterskabet, og John Christensen udgår på prøve 9, formår vi alligevel at blive nummer 4 i klassen. Møibæk straffer sin hårdt prøvede Volvo til det yderste, og det er helt alvorligt talt med nød og næppe at den får bakset sig selv over målrampen i Ans.
Af samme årsag indhenter vi ham aldrig, men slutter dog med kun halvandet minuts tidstab til ham.

Da netop Rygaard og Møibæk har problemer, er vi faktisk typisk 3. hurtigst i klassen på sidste halvdel af dagen – og dermed tager vi også et ekstra point på power stagen.

I mål er vi som altid glade for at have gennemført, og de mange km. der køres til et DM, giver umanerligt god køretræning – det kunne vi mærke.

Tilbage var kun at pakke sammen og køre hjemover – godt brugte – med tak for 2015, og en masse tanker om opgraderinger, reperationer osv. i hovedet.

Vi havde kamera med som vanligt, men der gik lidt koks i noget af det, så vi har ikke video fra alle kørte prøver – “kun” 11 af dem. De er samlet i playlisten herunder.