For et par uger siden, blev der vredet liv i Golfen for første gang i over et ½ år.
For et par dage siden var den så også ude og køre – og det var dælme rart. Mappet i motorstyringen er blevet rettet ind til den nye manifold, og den kører helt ærligt bedre end den længe har gjort. Der blev fiflet en del med kørbarheden, og taget tid til det, og det kunne mærkes.
Ud over manifolden er der ikke gjort noget ved motoren, og manifolden kan næppe tage hele æren. Men det betyder selvfølgeligt en del at mappet passer godt.
Nu på tirsdag er der så rallysyn – vognbogen er underskrevet og TMU’s nye checkliste er gennemgået og ser fornuftig ud. Så håber vi bare at Philip der skal syne er enig i min vurdering :-).
Så deltager vi senest på “hjemmebane” når VAS holder minirally d. 29/6 – det skal nok blive godt!
Leave a reply