Den forgangne weekend skulle det vise sig om vores postulat om at “mindre kan også gøre det” nu holdt. Udover bare at prøve oplevelsen med et DM-rally, så havde vi lidt sat os i hovedet at bevise at man godt kan køre DM-rally med (stærkt) behersket budget.

Vi nærede naturligvis ingen illusioner om at vi kom til at vinde generelt – eller klassen for den sags skyld – men det var sagen uvedkommende – vi ville være med, og det til så små penge som det var fornuftigt muligt.

Holdt postulatet så? Ja, det må man sige.
Vi holdt – dog ikke uden sværdslag – hele vejen i mål, gennem 126 km. hastighedsprøver, i mørke og lys, på veje gennem skove, marker og industriområde, op og ned af bakker, med blokeret baghjul og følgende punktering, genstridig kobling og fuldstændigt forduftet første gear – men vi gjorde det!

Var det en god oplevelse? Også i den grad!
Det var selvfølgelig i sig selv en oplevelse at skulle køre så langt et motorløb – 3 gange længere end noget andet vi har kørt. Dernæst er geografien i den grad med et område som Vejle. Det er vel det nærmeste vi kommer bjergveje i Danmark.
Men nok så vigtigt så var arrangementet i sig selv helt eminent skruet sammen. Vi har ikke rigtigt andre DM-løb at sammenligne med, men for os var det storslået, og vi kan forstå på flere andre at løbet var i særklasse ift. andre DM-rally – det er jo fantastisk at få sin debut her.

Det vigtigste var dog nok at vi følte os helt utroligt velkomne. Vi havde været lidt lorne på hvordan vi nu passede ind med vores ultraskrabede tilgang til det, men vi hørte ingen muggen i krogene. Vi havde god hjælp fra et par hold på servicepladsen (vi siger tak til Suzuki Motorsport for en frisk bolt, BP Racing for hjælp med lidt lys, samt Ole Jensen rallysport for generel opmuntring sent fredag aften da vi skulle rimpe bilen sammen igen), og generelt oplevede vi at officials og andre omkring løbet syntes at det var dejligt at vi gik på med krum hals. Overalt blev vi mødt med store smil og lykønskninger over at vi var med endnu, når vi kom til endnu en tidskontrol.

Der er en del der har spurgt til hvordan økonomien så endte ud – og til det kan vi sige: det var faktisk ikke meget værre end et minirally!

Vi fik jo en fantastisk god pris på tilmeldingsgebyret, så det var samme pris som et minirally. Det kan kort siges at vi har skullet have morgenmad og frokost en ekstra dag, brugt ca. 30 liter benzin og en anelse mere dæk end til et minirally.
Mere præcist har vi brugt ca. 60 liter benzin i alt og vi var ikke nødt til at skifte hjul på grund af slid, så de 4 nye og 2 meget lidt slidte vi kom til løb med, holder stadig (med undtagelse af det der så gik til på grund af et blokeret baghjul) og har faktisk masser af mønster endnu.

Resten svarer til når vi kører til minirally i det jyske hvor vi alligevel tager en overnatning, og skal have aftensmad dagen inden.

Kører vi minirally på Sjælland har vi selvfølgeligt færre udgifter til bro, diesel til “servicevognen” (som er familiestationcar’en), overnatning og forplejning aftenen inden – men det ville vi så også have ved et DM på Sjælland.

Snakker vi fuld pris på startpengene, så udgør det selvfølgelig en betragtelig post, og vi kunne godt se noget ide for dansk rally som sådan, i at skrue tingene sådan sammen at teams med lavere ambitioner kunne få lavere startgebyr. Det burde gavne græsrødderne som kan levere flere deltagere på højere plan på sigt. Det er selvfølgeligt lidt unfair hvis store teams skal betale for de mindre, men hvis oplevelsen og servicen kan differentieres på en eller anden måde, så kan det måske være med til at gøre det mere fair. Kriteriet for at få rabat skal selvfølgelig afklares.

Det er bestemt ikke sidste gang vi har kørt et DM-rally – men vi skal jo lige finde ud af hvordan med økonomien – dels er der en gearkasse der nok kræver lidt omsorg (og dermed økonomi), dels kan vi jo risikere at skulle give hvad der svarer til næsten hele budgettet oven i til startpenge næste gang. Men det vil vi se på – vi er i hvert fald ret hooked.