Støjende elementer frabedes! Træfsikker!

Opmærksomme læsere vil vide at vi har kæmpet en del med elektrisk støj på motorstyringen. Der har været mange problemer, og der har været mange kilder til det, som har dækket over hinanden, osv.
Så det har været noget op ad bakke at få fundet fejlen, men nu ser det ud til at være lykkedes.

En gang i venter blev der købt et sæt nye (og åbenbart for billige) tændkabler. De blev skiftet mens bilen stod på bukke, og det var derfor længe efter monteringen at Golf kom ud at køre med dem.
Skift/udbedring af trætte ledninger og stik til indsprøjtningsdyser betød at der var en ændring i kabelføringen, og de to ting kombineret betød at motorstyringen så store mængder støj, så den ikke altid kunne finde ud af hvor hurtigt motoren snurrede rundt.

Undervejs var der også knækket ledninger til gasspjældspotentiometeret, og en ledning til kølevandssensoren blev også gnavet over.
Stikket til gasspjældspotentiometeret har nu fået nyt hus, for det er 3. gang ledningerne knækker deroppe, og ledningen til kølevandssensoren er gjort færdig (det var en forglemmelse der gjorde det muligt at den blev savet over).

Men nu er vi der… de har været hektisk, og småt med søvnen,men det betyder at vi nu er klar til træf hos Club Golf DK i Asnæs i morgen.

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>