Yokohamamesterskabet Øst – 3. afd – 2014

En uge efter at have kørt Bygholm Minirally uden så meget som en forkert fis fra Golfen, skulle vi prøve kræfter med Yokohamamesterskabets tredje afdeling på østsiden. Den blev dette år kørt på Dyrskuepladsen i Roskilde – en lokation der er meget tæt på LBRT’s base, men som vi aldrig har kørt før.

Forberedelserne bestod primært i en vask af bilen, fjernelse af gamle reklamer og mærker, samt en enkelt bolt der skulle strammes efter. Godt det samme, for vi havde ikke specielt meget tid i ugen op til.

Vi indfandt os som vanligt, og gik i gang med forberedelserne. Vi kunne hurtigt se af skitsen at det blev en fight om “muller” i motoren, da prøven bestod af en kæmpe langside med en chikane, og så ellers fortrinsvis vinkelsving. Nærmest dragrace mellem 2’er-sving.
Det stiller krav til bilens kræfter og gearkasse – det er ikke her vi er allerstærkest. Men hva’, vi var der for at få lidt køretid i kroppen, og sikre os op mod DM6 at bilen – og ikke mindst den nylavede motor – kan holde.

Til heat 1 var det hele bare noget bras ude på prøven. Bilen styrede ikke rigtigt ordentligt, var svær at få rundt i de mange vinkelsving, og ja… jeg var frustreret.
På servicepladsen blev dækkene efterset, og det blev konstateret at bagdækkene ikke var specielt varme, men at fordækkene var MEGET varme. Hm – der var vist skudt ved siden af med dæktrykket.
Nærmere kontrol viste også en forskel på det varme dæktryk mellem for og bag, på 6 psi – det er pænt meget, da vi typisk foretrækker at have ens tryk for og bag når dækkene er varme. Normalt behøver udgangspunktet med kolde dæk ikke at være med så stor forskel for os, men der var noget med den prøve som bare tog hårdt fat på fordækkene.

Vi var inden løbet ikke specielt overbeviste om at vi skulle gøre os særligt gældende. Der var 12 tilmeldte i klassen, og der var nok 7-8 af dem som vi enten kendte som godt kørende ekvipager, eller som så imponerende ud på papiret – enten fordi vi kendte chaufføren, eller fordi det var potente biler.

Da vi kigger til tiderne efter heat 1, så det dog ret godt ud. Vi lå – trods problemer med at få bilen til at styre – på en 4. plads i klassen og ca. midt i feltet. Ole Bomin i Fiesta ST 150 som vi ellers har haft store kvaler med, havde åbenbart helt tabt sutten, og kørte over 5 sekunder langsommere end os. Chris Venning i Escort RS2000 på 2. pladsen, var kun 10 sekunder hurtigere.
Slutteligt var Gert Marboe nr. 3 i sin Citroen DS3. Den kombination har vi ikke kørt mod før, man Gert er en erfaren herre, og en DS3 er i hvert fald et yderst potent udgangspunkt til Grp. E. Han havde dog kun formået at køre ca. 1 sekund fra os – det overraskede os en del, og vi var overbeviste om at han måtte have haft problemer.

Ikke helt overbeviste om at vi kunne forblive på placeringen, blev der lukket luft ud af fordækkene, og bilen set lidt efter – og så synes vi sådan set at vi var klar til heat 2.

Heat 2 blev noget bedre. Det var tydeligt at bilen nu formåede at rotere – vigtigt med de mange vinkelsving – og flowet var betydeligt bedre. Undervejs blev vi på langsiden overhalet af Kasper Christensen i sin Ascona – (ex-)Tigerdyr. I svingene gik det fint med at holde afstanden nogenlunde konstant, men kubikker – og nok også lidt bedre gearing – fornægtede sig ikke når det gik ligeud.
Kasper var dog så ivrig, at nedbremsning til chikanen blev skåret lige tæt nok, og mødet mellem en tønde og et sidespejl kom ud med tønden som meget overbevisende vinder. Det skete lige foran os, da det var lige efter overhalingen, men der var ikke rysten på hånden fra Kaspers side.

Vi fulgte trop det bedste vi har lært, og i de snævre vinkelsving gik det fint. Vi nåede endda at få en fornemmelse af at vi halede ind på Gert Marboe i DS3’eren – vi kunne godt mærke at vi kørte hurtigere, men hans pace var åbenbart ikke voldsomt forbedret fra heat 1.

Men så indtræf uheldet desværre. Der begyndte at komme nogle ganske ubehagelige lyde fra forenden. Motor og gear var umiddelbart ok, så vi valgte at køre den sidste godt halve omgang i mål med reduceret fart – nu gik det jo lige så godt.
Første bud lød på en løs bremsekaliber, men nærmere eftersyn viste at et trækakselled var gået løs, hvilket havde totalt destrueret forhjulslejet. Vi forsøgte at spænde det op, men efter lidt mokken rundt, kom den ene inderste lejering ud i 3 stykker, sammen med en 5-7 kugler fra lejet. Det var vist game over.
Vi forsøgte os lidt med om vi mon kunne strikke en løsning sammen, men lejet var ikke umiddelbart at skaffe i lokalområdet, og tiden gik trods alt hurtigere end frokostpausen som kunne have givet os tiden. Til syvende og sidst måtte vi smide håndklædet i ringen.

Vi nåede dog at glæde os ganske betragteligt over tiden. For trods at vi kørte over en halv omgang med ganske reduceret fart, formåede vi stadig at forbedre vores tid fra heat 1, med knap tre tiendedele.
Nærmere studeren viste at Ole Bomin havde fundet en del mere fart, Gert Marbo en anelse, men til gengæld havde Chris Venning åbenbart fået tilranet sig et problem. Alle bolde var med andre ord oppe i luften, og havde vi ikke haft problemer med lejet, så havde vi kunnet være midt i en spændende herrefight, med gode chancer for podieplacering.

Nu er der som bekendt ingen der vinder af “hvis, og hvis” (og en bestemt legemsdel der er spids og fyldt med remoulade), og vi er sådan set ikke i tårer over potentielt være gået glip af en podieplacering – sådan er gamet.
Men vi er rigtigt ærgelige over at være gået glip af en potentielt ret tæt herrefight – men altså – sådan er det bare nogen gange.

Kameraet spillede os et puds, så vi har kun video fra heat 1, hvor det hele var lidt bøvlet.

TM-Foto har dog også lavet en fin film – vi er ved 7:07.

 

2 kommentarer til Yokohamamesterskabet Øst – 3. afd – 2014

Leave a reply Cancel reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>