Anderup El Minirally 2015

Anderup El Minirally skulle være 2015’s første vejrally for os.

Vi havde haft en mildt sagt elendig start på sæsonen, så vi var friske på noget oprejsning, og hvad er bedre end fynske veje kombineret med en rallybil?

Bilen har over vinteren fået ændret affjedringen bagtil, og efter en katastrofal indstilling af disse ændringer til forrige løb, var der justeret yderligere på det – spændende skulle det blive.

Vi var for en sjælden gangs skyld kommet i ordentlig tid afsted, så der var fin tid til opstilling, noter, osv., og det blev også klaret ganske som det skulle.

Første prøve var en krabat på 14 km. – godt nok rundbane, men kun 1½ omgang, og med et ret langt afløb, så det mærkede man ikke lige. Til gengæld var der vist ikke mere end 200-250 meter mellem en eneste af noterne – og langt det meste var af en karakter hvor den ene note “gik i” den næste.

De andre var lidt mere ordinære, men stadig gode, samt i øvrigt genkendelige fra sidste år.

Nuvel, i Minirally Syd-turneringen starter Grp. E-bilerne hen mod slutningen, så der var lidt tid til at vi skulle afsted, men tiden oprandt dog, og vi stævnede ud.

Der var dog kø da vi kom til prøve 1 – allerede her var løbets krævende prøver begyndt at kræve ofre – men efterhånden kom vi i gang.

Over bakker og gennem skov gik det, og Gerup Skov som området hedder, bød klart på noget af det bedste rallyterræn vi har prøvet gennem årene – hold fest det var fedt!

Justeringen af undervognen havde forbedret bilen ganske betragtelig – og det var godt det samme. En særligt styg top blev forceret med lidt vel rigeligt mod og blod på tanden. Udover at det altid giver lidt af et brag når man lander, så opførte bilen sig ganske eksemplarisk. I sin tid havde sådan en omgang krævet mere end én korrektion på rattet når den landede – denne gang krævedes ingen.

Tiden var da også hæderlig – 39 generelt ud af 62 startende, og vi slår blandt andet Gert Marboe i Citroen DS3 Grp. E med knap 2½ sekund, og napper tre tiendedele på Kenn Rasmussen i Opel Astra G OPC. Ikke helt skidt af sådan en gammel Golf-vogn.
Klassen to frontrunnere – Jan Jørgensen i Clio Williams og Morten Grove Nielsen i Peugeot 206 RC var dog i den grad kørt. De tog begge over 20 sekunder på os på denne prøve, og kørte ind respektivt som nr. 19 og 23 generelt.

Da vi kører væk fra kontrolzonen spreder sig dog en knap så dejlig stemning i kabinen – tanken er nemlig faretruende lav. Tankmåleren kræver lidt “øvelse” at gennemskue, da det ikke er det originale instrument, men er parret med den originale sensor. Her får den desværre snydt mig – for første gang i flere år.

Mulighederne for tankning på ruten bliver debatteret, og Kim studerer kort til den store guldmedalje, da et forhjul pludselig begynder at sige meget underlige lyde.
Givet at vi havde lidt problemer med det til forrige løb, var der gjort en indsats for at udbedre problemet, men vi har dog også kørt 14 km. for fuld damp – der må jo spændes efter – vi skal bare finde det rigtige sted at gøre det.

Det bliver hurtigt besluttet til at være umiddelbart efter at vi er drejet til venstre i et T-kryds der kommer med det samme – men så gik det først galt…

Da vi drejer til venstre vælger højre forhjul sådan set at fortsætte ligeud, og bilen vipper ned på bundpladen.

Herefter følger en febrilsk kamp for at finde gevindstag og møtrikker i græsset, få hævet bilen, hjulet på og monteret fast trods ødelagt gevind i stagene, osv. osv. – altsammen under pres for respittiden på 15 minutter.

Til sidst må vi opgive at fortsætte i løbet, og for at kunne humpe tilbage til service må der tages to hjulstag fra venstre forhjul, og sættes i højre side, og vi kører således retur med to bolte i hver side, hvor vi giver besked om at vi må trække os.

Så vi havde gode takter – men der skal stadig forbedres et par ting.

En enkelt – god – video er det dog blevet til – første prøve er filmet ganske fint.