En god månedstid efter DM4, var det gensyn med Bygholm Landbrugsskole, idet vi deltog i Bygholm Rally 2015.

Vi havde kørt løbet i 2014, og det havde dels været en god oplevelse ift. at vi ikke havde haft problemer, men så sandlig også fordi det er rigtig fine prøver. Desforuden kan man ikke pive over Minirally Syds afvikling – det klapper bare.

I år var der godt med tilmeldte – faktisk rekord med 82 deltagere. Det skyldtes ikke mindst at løbet i år talte til DM som femte afdeling, og det var desuden finaleløbet i Minirally Syd.

Vi var mildt sagt tidligt oppe – 4:10 sagde vækkeuret hjemme hos Brian. Da vi skulle deltage i DM-finalen 14 dage senere, blev det valgt at spare på omkostningerne til en overnatning, og simpelthen få stået tidligt op.

Efter gode takter i Juelsminde, var vi opsatte på at gøre en god figur, og mindet om sidste års grusprøve gjorde at vi var ivrige efter at få deltaget.
Bilen havde fået lidt optimering af servostyringen – noget der har været fiflet med noget tid for at få det til at makke ordentlig ret. Denne gang føltes det aldeles rigtigt…

Sidste års prøve med ca. 30% grus var en gentagelse – den gang kørte vi den ikke færre end fire gange – i år kun to. De to andre prøver havde elementer af gentagelser og genbrug, men ikke så direkte som prøve 2/5. De præcise detaljer står ikke i klar erindring, og det er vel sådan set også underordnet.

I vores klasse var vi ikke færre end 13 tilmeldte – så der var 12 at bakse med, og der var hårde hunde blandt. Da løbet talte til DM, var Michael Ted McBride og Anders Ryggaard til stede i deres Grp. N. Honda Civic Type-R-biler. Morten Grove Nielsen har i år prioriteret minirallyerne – så han var der også, som sædvanlig med sin far Frits i højresædet. Jan H. Jørgensen og André Dahl var klar med Clio Williams, og de har efterhånden fået grumme meget skud i den bil. Gert Marboe i Citroen DS3 skulle vi atter krydse klinger med, lige som Jens Møibæk, og Henrik Vestergaard, samt en håndfuld andre herrer som vi ikke har kunnet måle os med så ofte før.

Der skulle med andre ord holdes stram wire på nogle umanerligt lumske veje. Vejret var godt nok stort set tørt under løbet, men det havde regnet om natten og tidlig morgen, og det var skyet, 10-12 grader, og stort set vindstille, så det var noget langsommeligt med at få vejene til at tørre. I skovområderne tørrede det sådan set aldrig rigtig op – til gengæld var det fedtet med efterårsblade osv. Kort sagt: et rigtigt herreløb, trods at det jo som minirally ikke er vildt langt.

På prøve 1 starter vi lidt febrilsk ud. Prøven starter lige ind i en skov, og efter ret kort tid kommer man til et T-kryds for foden af en bakke. Det var ubetinget løbets mest glatte stykke asfalt, og det var meget lumsk. Alle var sådan set opmærksomme på det, men det sving krævede mange ofre, eller brød på mindre graciøse linjer igennem.
Vi røg ikke af, men kønt var det heller ikke – det føltes i hvert fald ikke sådan. Måske det satte sig lidt i kroppen og tog lidt tid at jage ud – vi følte i hvert fald ikke rigtig at det var specielt godt, og sjovt nok hører man præcis det samme fra de interviewede i TV-sammendraget af løbet, samt man kan læse det på diverse andre teamhjemmesider.
Vi ligger også lidt i den tunge ende af klassen med vores tid, men en del har lavet fejl – ikke mindst i føromtalte sving, så de har dårligere tider end de burde have. Herunder er vi under 1 sekund efter Gert Marboe. Han har dog præsteret en snurretur i T-krydset, men alligevel.

Prøve 2 har vi som nævnt kørt ikke færre end 4 gange året før – og den er GOD. Der er ca. 30% grus på den, og det er hurtige sektioner med gruset. Dertil kommer gode serpentinerveje – og vi er sådan set bare godt og grundigt committet til opgaven. Det giver også pote med en tid midt i klassen. Denne gang er det os der er knap et sekund foran Gert Marboe – og han har ikke lavet unoder på denne prøve – udmærket.

Prøve 3 er en rundbane, men vi når ikke at køre den – kun lige den første snas af selve rundbanen, og derefter dens afløb. Årsagen er at prøven er lukket så der er ro på til at arbejde med en ret voldsom afkørsel. Vedkommende måtte en tur på hospitalet med et brud på lændehvirvel, men udover smerter, gener og hele 3-4 måneder i ro og på langs, så skulle alt blive godt igen.

Til service konstaterer vi at Golfen er blevet lidt småøkologisk – der er i hvert fald temmelig meget jord og græs i venstre forhjul. Det forklarede – forventeligt – den rysten i rattet vi havde oplevet på sidste del af prøve 2 og transporterne.
Så en afrensning, lidt benzin på, kontrol af dæktryk, væsker, etc. – og så er vi klar til at tanke os selv.
Undervejs underholder Gert Marboe os om at vi ligger ganske lige – og hva’ hulen vi i øvrigt har lavet ved bilen. Vi kan kun svare at vi føler os vældigt tændte og vi synes at det kører.
Forrest er Civic’erne og Jan Jørgensens Clio kørt – særligt Jan har fut i fejemøget på førstepladsen. Morten Grove Nielsen derimod er faldet noget ned. Det viser sig at skyldes at han også har været offer for T-krydset – og de sad noget mere grundigt fast. Faktisk tabte de 1-1½ minut.
Vores normale målestok – og som vi har haft det lidt bøvlet med at køre fra – Jens Møibæk, er vi hele 20 sekunder foran. Vi er således på 41. pladsen generelt, og Jens på 53.

Vi bliver faktisk først opmærksomme på stillingen i pausen, men ikke overraskende så tænder godt op under os. De tre prøver skal nu gentages, så vi er godt tændt. På prøve 4 laver vi en knap 10 sekunders forbedring, men fordi tiden ikke var prangende i første omgang heller, så er det ikke en voldsomt god tid alt relativt. Vi sætter dermed 14 sekunder til på Gert på denne prøve – det er ikke optimalt.

Prøve 5 er prøven med gruset igen – og der bliver holdt godt til – så meget så det begynder at blive kriminelt et par gange, inkl. risiko for at rydde højresiden på bilen i en hurtig venstre treer på gruset i skoven. Men det bliver ved forskrækkelsen, og mentalt sidder den der ikke ret mange sving.
Vi forbedrer kun godt 2½ sekund, men Gert finder kun et par tiendedele, og vi hiver dermed godt 3 sekunder tilbage fra ham. Vi er således godt 10 sekunder efter ham inden prøve 6. Ligeledes har vi snupset 10 sekunder til på Jens Møibæk – man skulle ellers mene at sådan en Volvo hørte hjemme på grus – men den dag var det mere en VW Golf Mk II’er.

Sidste prøve er som nævnt en rundbane, men vi har ikke kørt den før pausen, og det er efterhånden sidst på dagen og notekørslen dermed langt væk. Der kan med andre ord ikke huskes meget fra den prøve inde bag Golfens ret. Prøven er samtidig meget teknisk med en masse forskellige typer asfalt, blinde (og voldsomme) hop, usynlige vinkelsving lige bag bakketoppe osv. Meget krævende.
Vi gør det dog hæderligt til den tid midt i klassen, og da Gert er blevet lige overmodig nok (igen), tager vi ham også på denne prøve. Denne gang med 2 sekunder.
Det er dog ikke nok til at kompensere for tidstabet på prøve 4, og vi slutter godt 9 sekunder efter.

Morten Grove har kørt som død og helvede, og ender trods sin afkørsel på klassens tredjeplads efter Anders Rygaard og Michael McBride på henholdsvis første og andenpladserne.
Det gør de tre ikke mindst fordi Jan Jørgensens Clio fik nisser i ledningsnettet på prøve 5 – det var en sur måde at se en føring fordufte på.
Samtidig havde Henrik Vestergaard med held forsøgt at fælde et træ med sin Kadett på prøve 6 – det havde vi ved selvsyn konstateret da vi kom et par biler efter dem. Træet fik alligevel fik det sidste ord i den duel, for nok var det væltet, men Kadetten kunne ikke fortsætte. Heldigvis slap Henrik og Preben uden meget andet end såret stolthed.

Bagfra havde vi noget mere luft med omkring 25 sekunder ned til næste mandskab, så vi slutter løbet på klassens femteplads – en placering vi er godt tilfredse med.
Vi kørte væsentlig mere aggressivt end vi plejer – noget der helt klart tilskrives servostyringens optimering. Nu skulle der slet ikke kæmpes med rattet, og der var plads til multitasking mellem rat og gear i langt højere grad end tidligere.

Vi har desværre ikke været gode til at betjene kameraet til dette løb, så der er kun video fra prøve 2 og 5 – hvilket så også er samme stykker vej. Det er til gengæld nok den mest underholdende prøve i løbet.
Desuden er videoerne nu krydret med video af os inde i bilen. Ikke at det nødvendigvis er voldsomt sindsoprivende, men man kan se at der arbejdes noget med rat og gearstang.