Vikingsprint 2011

Vi var tilbage til Vikingsprintet i påsken 2011, for at hygge lidt på “hjemmebane”.

Der var et rimeligt pænt felt tilmeldt, men dagen krævede nogle ofre, så mange af favoritterne enten måtte udgå, eller lavede nogle gevaldige fejl i enkelte heats der kostede dem dyrt i placeringerne.

Vi startede med en 6:10 tid som godt nok er langt fra 5:3x som de hurtigste kører, men det var bl.a. en del sekunder foran Kasper Schønberg i Golf 2 GTi 16V som os, og Lars Larsen i Ascona B 2.0, og i det hele taget et udmærket udgangspunkt.

Heat 2 får vi fyret en del op under kedlerne, og får hevet ca. 9 sekunder af tiden, så vi er tæt på at komme under 6 minutter.

I pausen vendes prøven, og tiderne kan derfor ikke direkte sammenlignes, men vi formår da en tid i top-15 eller deromkring. Heat 3 er også her hvor en del af de sædvanligvis hurtige begår en del fejl og/eller udgår.

Heat 4 er således måske lidt for hyggeagtig i kørslen – den findes i hvert fald ikke mere end ca. 1 sekunds forbedring fra heat 3.

I mål er det imidlertid ganske udmærket, for vi klarer en placering som 13. generelt og 3. i pladsen – så lidt sølvtøj blev det også til. Den fine placering er ganske vidst på bekostning af andres fejl, men ikke desto mindre: man skal i mål for at vinde – og “slow and steady” kan være nok til vinde (eller placere sig godt).

Onboard fra heat 2

Onboard fra heat 3

Onboard fra heat 4 (delvis)

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>