NCC Rally Masters 2014

Æv, æv, og atter æv – således kan NCC Rally Masters nok nogenlunde summeres for os. Dagen startede ellers med bravour, men det gik hurtigt ned af bakke.

Vi var tilmeldt klasse 2 som indeholder Grp. E biler over 1600 ccm., og havde med nogle panderynker studeret deltagerlisten. Der var en del tunge folk at bide skeer med, og vi havde umiddelbart ikke snuden oppe efter podieplaceringer, men ville selvfølgeligt lægge os i selen.

Som noget nyt havde KOMO valgt at indlede med en tidstagning på kun én omgang, til at afgøre startrækkefølgen for 1. heat. Det har ellers hidtil været efter omvendt startnummer rækkefølge, men måske fordi det har givet en sammenblanding af hurtige og langsommere biler, havde man indført tidstagningen.

Vi fik den gennemført i, hvad vi følte var, rigtig fin stil, og måtte knibe os selv i armen et par gange, da vi så resultatet. Vi havde nemlig landet en tid der gav placering svarende til startnummeret: 21.
Det rigtigt fine i den sammenhæng var at vi faktisk var andenbedst i vores klasse med den tid. Vi troede dårligt vores egne øjne, og der var flere der også kommenterede på det.

Med andre ord, så var humøret højt – nu skulle gejsten bare holdes oppe til 1. heat.

Da vi ruller til start til 1. heat er vi naturligvis ultra-tændte, men vi når ikke mange meter ud på prøven førend det viser sig at den er gal med servoen – den nyinstallerede elektriske servopumpe gør åbenbart knuder – æv.

Hvis man lider af den vildfarelse at tro at en bil der har mistet servostyringen, er lige så tung som den tilsvarende bil født uden servostyring, så kan man godt tro om igen – det er MEGET værre. En relativt hurtig gearing på styretøjet gør det i øvrigt ikke nemmere. Det var faktisk for at sige det ligeud: absurd hårdt arbejde i de snævre sving, og rattet var ved at smutte flere gange.
Men vi får os kæmpet os i mål med masser af prusten fra førersædet.

Tiden rakte til 30. pladsen, så det er lidt en streg i regningen, men vi må jo se på sagerne.

På servicepladsen konstaterer vi at trykslangen på servopumpen er trykket af fittingen. Så meget for fine AN-fittings med tilhørende slange – der var åbenbart for meget tryk på der.
Heldigvis er der ATF-olie i bagagerummet på Mondeoen, og et ekstra spændebånd, samt kreativ omfordeling af andre på bilen, gør at vi får skidtet rimpet sammen igen, og føler os egentlig klar.

Således triller vi til 2. heat, glade for reglen om at kun 2 af de 3 første heat tæller – nu skal den ha’…

For enden af Olievejen – i den lange venstre – oplever pludseligt ekstrem overstyring, og det samme i et par sving efter – spøgte bremseproblemerne pludseligt igen på magisk vis?

På anden omgang – lige efter gruset – bliver der dog problemer med at den ikke trækker ordentligt, og olietrykket ser ikke for godt ud. Inden analysen er kørt færdig i hovedet er vi dog på Olievejen igen, og det er det sidste sted der skal holdes ind til siden. Den er så ujævn at man hurtigt risikerer at en anden hopper ind i siden. Så vi kører til enden af vejen og må her udgå.

Hændelsen er ikke færdigdiagnosticeret, men det kan konstateres at motorolien har forladt sin faste plads inde i motoren, og ligger lidt rundt omkring – heraf formentlig overstyringen. Oliens flugtvej er ikke konstateret, men der er mistanke til at et knækket motorophæng i den ene side, har betydet at motoren har vredet sig så meget at der er knækket noget i blokken ved et af de andet ophæng, og det er kommet ud den vej.

Det blev kun til en enkelt video, og det er fra 1. heat