Bremser

Golf’en er foran monteret med 280×22 mm. bremser fra en Golf 2 G60. Med de rette spindler er det direkte bolt-on – man skal bare huske den tilhørende hovedcylinder.

Skiverne er Brembo Max, og klodserne er Ferodo DS2500 som er en semi-race klods. Ikke helt egnet til gadebrug, men heller ikke all out race.

Bagtil er monteret standard skiver som der nu er på en GTI med tilhørende calipere. Der blev en overgang forsøgt med Ferodo DS2500 klodser, men der er simpelthen for meget bid i dem, så bilen overbremser på baghjulene alt for nemt.

Alle slanger er stålarmerede teflon, og alle rør er nye kobberør.

Til at justere bremsekraften til baghjulene er monteret en Tilton justerbar reduktionsventil med “hakker” i kabinen. Der har tidligere været kørt med en modificeret udgave af den oprindelige ventil der sidder på bagbroen og regulerer efter bilens last, men der er skiftet til mere professionelt grej her i form af Tilton-ventilen.

Væsken der bruges er ATE Super Blue Racing eller ATE Typ 200, som har samme specifikationer, men ikke er blå.

Der er pt. et projekt undervejs med montering af Golf 4 bagcalipere. De er i aluminium så de er noget lettere, de kan købes fra nye for meget små penge, håndbremsemekanismen er bedre, etc. Årsagen er at de gamle originale calibere var noget trætte efterhånden, og en renovering var blevet forsøgt af et andet sæt, med dårlig udgang.
Monteringen er stort set plug’n’play. Til formålet kræves kun et sæt konverteringsslanger som man enten selv kan lave, eller kan købes hos f.eks. Goodridge. Ellers passer åg osv. fint sammen.

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>